Gør comeback hos Corvette: - Jeg er sulten efter at køre mere

Corvette har skrevet den ellers fyrede dansker til start i VM-løb i Texas, og det ser Jan Magnussen frem til, afslører han

Jan Magnussen afslører på scenen foran en spækket sal i Cirkusbygningen i København, at han vender tilbage til sin gamle arbejdsplads. Foto: Jan Sommer
Jan Magnussen afslører på scenen foran en spækket sal i Cirkusbygningen i København, at han vender tilbage til sin gamle arbejdsplads. Foto: Jan Sommer

Danmarks mest vindende racerkører Jan Magnussen vil vende tilbage til sin gamle amerikanske arbejdsplads igennem 16 år.

Det er ellers 'uofficielt', fordi Corvette ikke har meldt ud om det uventede comeback.

Men til et stort anlagt show i Cirkusbygningen i København kunne Jan Magnussen netop her til aften løfte sløret for, at han bestemt ikke er færdig med at køre.

- Jeg er sulten efter at køre mere. Jeg må selvfølgelig ikke sige mere end det her, men der kommer en rigtig rigtig god nyhed i morgen eller i overmorgen, fortalte Jan Magnussen til den publikumfyldte sal.

- Det bliver fantastisk at møde gutterne igen, sagde 46-årige Jan Magnussen om at vende tilbage til teamet.

Der var plads til gamle røverhistorier, da Ulla Essendrop interviewede Jan Magnussen. Foto: Jan Sommer
Der var plads til gamle røverhistorier, da Ulla Essendrop interviewede Jan Magnussen. Foto: Jan Sommer
 

Og der er da bestemt også noget om snakken, da danskeren er opført på den foreløbige startliste til det næste VM-løb på Formel 1-banen i Austin, Texas.

Ikke den eneste
Han er skrevet til start sammen med en anden vraget Corvette-kører, tyske Mike Rockenfeller, som flere gange har været tredjemand på Jan Magnussens Le Mans-bil.

Det er ikke ualmindeligt, at Corvette er langsom med nyhedsformidlingen, og før den er meldt officielt ud fra deres side, må vi derfor stole på Jan Magnussens breaking news.

Løbet i USA er i 11. time kommet i kalenderen, fordi Sao Paulo, Brasilien, har aflyst  på grund af økonomien, men Austin var klar til at tage over med den ændring, at datoen skulle flyttes, fordi løbet ellers ville være kollideret med Super Bowl-finalen.

Corvette er ikke en del af VM-serien, men har kørt med, når serien har gæstet USA.

Så får amerikanerne rig mulighed for at se den nye Corvette C8.R i kamp med Aston Martin og Porsche.

Eller sagt på en anden måde; det bliver interessant at se, om Jan Magnussen kan gøre dansker-duellen i GTE Pro-klassen til en trespand.

Dansk dominans
De tidligere verdensmestre, Aston Martin-duoen Nicki Thiim/Marco Sørensen har lagt i front i VM-stillingen med et forspring på 14 point til den forsvarende verdensmester Michael Christensen i Porsche.

Også i GTE Am-klassen er dansk dominans. Den nyeste dansker i VM-serien, Ferrari-kører Nicklas Nielsen er placeret på en delt førsteplads.

Derudover vil der være to andre danske kørere til start.

Det drejer sig om David Heinemeier Hansson og Anders Fjordbach.

Sidstnævnte er som bekendt førstekører hos det danske VM-team, High Class Racing, som spændt venter på, om Le Mans vil sende en ekstra invitation til årets 24 timers løb.

Jan Magnussens come back hos Corvette kun vil være kortvarigt og ikke omfatte årets Le Mans.

Le Mans vil kollidere med et DTM-løb på Anderstorp i Sverige, så flere af de tyske kørere vil være ude af billedet.

Danmarks mest vindende racerkører Jan Magnussen har læst, at han senere på måneden skal gøre come back i USA (Foto: Thomas Wilmann)
Danmarks mest vindende racerkører Jan Magnussen har læst, at han senere på måneden skal gøre come back i USA (Foto: Thomas Wilmann)
 

Se også: Smadrede Sennas rekord: Magnussens ikoniske sæson

Jan Magnussen har ikke tænkt at ændre på, at det kun vil være en gang imellem, at han er til formel 1 med Kevin Magnussen (Foto: Jan Sommer) Motorsport - 17. sep. 2019 - kl. 08:58 Trods fyreseddel: Sådan er Magnussens plan

Se også: Pension eller nedtrapning: Jan Magnussen færdig i USA

 

Se også: Jan Magnussen på vej mod Le Mans

 

1 af 2 Det er ikke officielt, men Jan Magnussen er formentligt på vej od et kortvarigt come back som Corvette kører (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 Jan Magnussen afslører på scenen foran en spækket sal i Cirkusbygningen i København, at han vender tilbage til sin gamle arbejdsplads. Foto: Jan Sommer
13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere