GP2-kører slipper uskadt fra voldsom ulykke

Hollandske Daniël De Jong undslap mirakuløst helt uskadt fra at have banket ind i en barriere med høj hastighed under GP2-løbet på Spa

Det kan godt være, at Daniël De Jong er lidt øm i nakken søndag. Men det skal han såmænd være helt tilfreds med.

For det kunne være gået helt galt, da han lørdag under GP2-grandprixet på Spa hamrede ind i en dækbarriere-

I det hurtige Blanchimont-sving forsøgte MP Motorsport-køreren at gå uden om Pierre Gasly (DAMS), der dog lukkede ham af.

Se også: Ferrari-stjerner i gigantisk nedtur

Derfor ramte De Jongs venstre forhjul Gaslys højre baghjul, så hollænderens MP-racer kortvarigt mistede kontakten med asfalten. Da forhjulene kom ned igen, kunne han ikke rette bilen op, og han fortsatte med høj fart ind i dækbarrieren.

Det røde flag blev viftet, og løbet blev stoppet, mens Daniël De Jongs bil blev gravet frem, og den 23-årige hollænder undersøgt.

Meldingerne gik på, at han var okay efter det voldsomme crash, men at han rutinemæssigt blev kørt på hospitalet for at blive undersøgt.

17 kommentarer
Vis kommentarer