Grosjean skal opereres: Får ny hud

Romain Grosjean bruger vinterpausen i Indycar til et kosmetisk indgreb

Romain Grosjean skal opereres efter sin voldsomme ulykke i Bahrain sidste år.
Følg Motorsport

Denne tirsdag for præcist 11 måneder siden blev Romain Grosjean udskrevet fra BDF Military Hospital efter sin voldsomme ulykke på Bahrain International Circuit.

På mirakuløs vis og takket være de efterhånden ekstremt sikre Formel 1-racere overlevede han.

Særligt venstre hånd driller dog stadig - især når han flyver.

Vinterpausen i Indycar bliver brugt til endnu en operation.

Tirsdag - efter at have kørt ungerne i skole og lidt fysisk træning - skal racerkøreren under kniven for at få ny hud på den venstre hånd, skriver han på Twitter.

Efter sin debutsæson i Indycar med lille Dale Coyne Racing, som bød på tre podier og en pole-position, er den schweizisk-franske racerkører rykket op i hierarkiet og kører næste sæson for Andretti Autosport.

Artiklen fortsætter under billederne ...

29. november sidste år overlevede Romain Grosjean karrierens værste ulykke. Foto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix
29. november sidste år overlevede Romain Grosjean karrierens værste ulykke. Foto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix

3. december var Romain Grosjean tilbage i paddocken for at hilse på sit team og takke dem, som hjalp ham ud af den brændende Haas-racer. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
3. december var Romain Grosjean tilbage i paddocken for at hilse på sit team og takke dem, som hjalp ham ud af den brændende Haas-racer. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Romain Grosjean var allerede klar til racing igen, da Indycar-sæsonen gik i gang, og han fortsætter i den amerikanske serie. Foto: Darron Cummings/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean var allerede klar til racing igen, da Indycar-sæsonen gik i gang, og han fortsætter i den amerikanske serie. Foto: Darron Cummings/Ritzau Scanpix

SE OGSÅ: Sad fast i flammehav: - Jeg skal dø

35-årige Grosjean har fundet sin anden ungdom i USA's pendant til Formel 1 og er gået all-in på sit amerikanske eventyr.

Han har derfor efter sæsonafslutningen rykket familien med sig fra Schweiz til USA, hvor de har bosat sig i Miami.

2022-sæsonen med Christian Lundgaard som rookie for Rahal Letterman Lanigan Racing begynder sidste uge i februar i Florida.

LÆS OGSÅ: Sandheden om Kevins forhold til Romain

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter