Hædres til Le Mans: Tom får endnu en omgang

Tom Kristensen udnævnt til 'Grand Marshal' til 24 timers-løbet i Le Mans

Selv om han er pensioneret får Tom Kristensen også en rolle til Le Mans i 2015. (Foto: Jan Sommer)
Selv om han er pensioneret får Tom Kristensen også en rolle til Le Mans i 2015. (Foto: Jan Sommer)

Karrieren blev stoppet i slutningen af sidste år. Alligevel får Tom Kristensen en prominent rolle til 2015-udgaven af 24 timers-løbet i Le Mans.

Sammen med offentliggørelsen af dette års deltagerliste blev det også bekendtgjort, at den levende legende og nidobbelte mester får æren af at være 'Grand Marshal' til Le Mans.

Blandt opgaverne er at køre forrest og lede deltagerne rundt på parade-omgangen, inden de slippes løs. Den del af jobbet var den største oplevelse for sidste års 'Grand Marshal', Tom Kristensens tidligere medkører hos Audi Allan McNish.

Se også: Dansk IT-millionær får bil nr. 1

Selv uden Tom Kristensen som deltager byder 24 timers-løbet på masser af spænding både set med danske og internationale øjne.

I danskerens gamle LMP1-klasse har de forsvarende vindere fra Audi fået lov til at stille med en tredje bil. De skal blandt andre dyste mod den aktive Formel 1-kører Nico Hülkenberg fra Force India, som sidder i en Porsche 919 Hybrid, samt tre GTR-LM NISMO'er fra tilbagevendte Nissan.

Danskerbrag
LM GTE Pro-klassen byder på lidt af et danskerbrag.

Se også: Marco Sørensen: Troen på Formel 1 er intakt

Her er der direkte duel mellem Jan Magnussen i Corvette C7R (nr. 63), Michael Christensen i Porsche 911 RSR (nr. 91) og Aston Martins Vantage V8 med nummer 95, hvor Marco Sørensen kører sammen med Nicki Thiim og Christoffer Nygaard.

Le Mans 2015 køres 13.-14. juni.

Se også: Dansk motortalent i ny Audi-serie

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere