Svenske Marcus Ericsson nåede 97 grandprixer og scorede 18 point i sin fem sæsoner. Han er vel mest kendt for at få skylden over radioen, da Romain Grosjean sendte sin Haas i væggen under en safetycar i Bakus gader.
Selv om han ikke var i nærheden af at ramme franskmanden ...
Nu kører de begge i Indycar - med succes.
Netop Ericsson er godt eksempel på, hvorfor det bliver værd at tænde for transmissionerne, når Christian Lundgaard næste år kører i serien.
For i modsætning til Formel 1 kan alle vinde løb i USA, hvis talentet og omstændighederne er til det.
To gange har svenskeren triumferet, og den ene understreger forskellen på verdens to største formel-klasser.
På femte omgang af Nashvilles gaderace fløj Ericssons bil henover en rival i et stort crash. Ni safetycar-perioder og 75 omgange senere havde svenskeren vundet ...
En ting er, at bilerne er mere robuste, men det var aldrig sket i Formel 1!
Kun en dansker har kørt en hel sæson på øverste niveau i USA. Ronnie Bremer kørte Champ Car i 2005, før to serier blev slået sammen til nutidens Indycar.
Formel 1 er det ypperste, men Bremer har stadig en svaghed for amerikansk motorsport.
- Det handler om at køre race, og der er slet ikke så meget politik som i Formel 1. Man laver race for publikums skyld; det vil sige, at man sætter safetycar ind, hvis man ikke lige synes, det går, eller der ligger lidt debris på banen. Man er meget mere fokuseret på at holde ‘kunderne’ glade, siger Ronnie Bremer.
- Der er ens biler. Du har stadig topteams og bundteams, så der er forskel. Men i bund og grund har du adgang til det samme materiale, og racet er altid åbent. Sådan er det ikke i Formel 1.
- Indycar er mere gammeldags ræs i min verden. Formel 1 er blevet bedre i senere år, men du har stadig en klar fordel, hvis du sidder i en Mercedes eller Red Bull. Der er flere teams, som kan være med i Indycar, fordi de i bund og grund har det samme, som de andre har.
- Det gode for os danskere er, at vi ikke skal omstille os, for du kan være dig selv. Det kan du ikke i Formel 1, hvor du skal pleje et poleret image, i hvert fald indtil du er verdensmester.
- Christian er lidt en gadedreng, hvilket passer meget godt derovre, men man skal arbejde for det. Man skal ikke tro, at man kan komme sovende til det. Som i alle andre serier handler det om at få teamet bag sig, så det er dig, de satser på. Men det vil være nemmere for ham at agere, fordi det ikke er så politisk, siger Bremer.
Sportschef hos Dansk Automobil Sports Union (DASU), Bo Baltzer, glæder sig over, at bilsporten igen får en dansker i USA’s største klasse.
- Teknologisk er intet på niveau med Formel 1, men Indycar er godt ræs også på grund af dæk-reglementet, som ikke er så hysterisk, så kørerne kan ‘pushe’ noget mere, siger sportschefen.
- Jeg tror, det er nemmere for en kører at gøre en forskel i Indycar, end det er i Formel 1. Hvis du er dygtig og virkelig tager fat i nakkeskindet af sådan en bil, kan du selv gøre en forskel i højere grad.
- Der er Ronnie Bremer et godt eksempel, for dengang han kørte Champ Car tilbage for 15 år siden, gjorde han noget i flere løb, som man ikke kunne, og han hev bilen op, hvor den ikke skulle køre. Christians debut tidligere på året, hvor han også brillerede er også et godt eksempel, siger Baltzer.
- Det fede ved Indycar er også, at man kan komme med sit eget lille et-bils-team, som Dale Coyne har gjort i mange år, men du kan også stille op med tre-fire biler. Lidt ligesom Formel 1 var tilbage i 1970’erne og 1980’erne.
Bliv klar til sæsonen: 21 ting, du bør vide om Indycar
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Alle mod alle
Potentialet for at køre med om pole-position, podier og sejre 17 gange på en sæson er, hvad gør Indycar så tiltrækkende for Christian Lundgaard.
LÆS OGSÅ: Gylden chance: Millionsats bag Indycar-eventyr
- I Formel 1 har du konstruktører, og nogle er bedre end andre. Se på Romain Grosjean, han kom herover og begyndte at præstere og vinde, siger den 20-årige dansker.
- Jeg tvivlede aldrig på, at han var en god kører i Formel 1, for jeg kender også Kevin, og til sidst kæmpede de som teamkammerater mod hinanden, for der var ikke andre.
- I USA kæmper alle mod alle, og alle har en mulighed for at vinde. Her ved jeg, at når jeg hopper i bilen har jeg en chance for at vinde, uanset hvilken type bane det er på. Der er, hvad racing er for mig, siger Lundgaard.
Her kan du læse om, hvorfor det amerikanske team gav den danske racerkører en hemmelig test, og om det kendte tv-ikon i holdets ledelse og ejerkreds.