Her går det galt for F1-legende

Fernando Alonso slap godt fra styrtet, selvom bilen rullede rundt to gange

Her kører Alaonso galt blot to kilometer inde i tiende etape. Video: AP/ASO

Den dobbelte Formel 1- og Le Mans-vinder Fernando Alonso fik en elendig start på tiende etape af årets Dakar Rally, da han blot to kilometer inde i den 534 kilometer lange etape kørte skævt ud over en sandklit og rullede rundt to gange i sin Toyota Hilux. Det skriver CNN.

Hverken Alonso eller hans co-driver Marc Coma blev skadet i styrtet, men det samme kan ikke siges om bilen. Parret måtte fjerne fjerne bilens forrude før de kunne fortsætte løbet, og det anslås, at skaderne på bilen kostede dem 68 tabte minutter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Alonso gennemførte tiende etape med en manglende forrude. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Alonso gennemførte tiende etape med en manglende forrude. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Fernando Alonso skriver på Twitter at han har det godt, og er ivrig efter at indhente den tabte tid på 11. etape af løbet, der i år for første gang afvikles i Saudi-Arabien.

Det er blot tre dage siden den portugisiske motorcykelkører Paulo Goncalves forulykkede og døde på løbets syvende etape

Goncalves er den 29. deltager, der er omkommet i Dakar Rally, siden løbet blev kørt første gang i 1979.

Derudover skal man fem år tilbage for at finde seneste dødsulykke, der ramte den polske motorcykelkører Michal Hernik.

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere