Her skal Magnussen køre i 2020

Efter 16 sæsoner for Corvette Racing skal Magnussen kører i det nye danske standardvognsmesterskab TCR Denmark

Mens sønnike fortsætter på øverste hylde, har Jan Magnussen fundet et nyt sted at fortsætte karrieren. Foto: Jan Sommer.
Mens sønnike fortsætter på øverste hylde, har Jan Magnussen fundet et nyt sted at fortsætte karrieren. Foto: Jan Sommer.

Den danske racerkører Jan Magnussen fortsætter karrieren og stiller til start i det nye danske standardvognsmesterskab TCR Denmark i 2020, hvor han kører for LM Racing.

Det skriver Magnussen i en pressemeddelelse.

For to uger siden var fremtiden ellers usikker for den 46-årige veteran, da han efter 16 sæsonen som kører for Corvette Racing ikke fik sin kontrakt forlænget.

Men bruddet bliver altså en gevinst for det nye danske mesterskab.

– Det har altid været mit ønske at være til stede på de danske racerbaner, og derfor er jeg enormt taknemmelig over at have fået muligheden for at være med på startlisten, når første sæson af det danske TCR-mesterskab skydes i gang til foråret, siger Magnussen i pressemeddelelsen.

TCR står for Touring Car Racing og er en klasse, der er reguleret af det internationale motorsports forbund, FIA.

Det erstatter den tidligere DTC-klasse, som Magnussen tidligere har kørt, men han var ikke med i seriens sidste sæson, der blev kørt i år.

Magnussen har vundet Imsa-serien fire gange med Corvette.

I sin tid hos General Motors og Corvette Racing har danskeren desuden været med til at vinde 24-timers-løbet Le Mans fire gange i GT-klassen og triumfere i det lige så lange løb på Daytona International Speedway.

Se også: Smidt ud og politianmeldt

Jan og Kevin Magnussen har haft nogle alvorlige snakke om, hvor meget farmand skulle blande sig. Foto: Jan Sommer Danske kendte - 3. nov. 2019 - kl. 12:02 Kevin afslører: - Vi kunne ikke enes

Se også: Drengerøvene sluppet løs: - Jeg var sikker på, vi ville køre af

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere