Annonce:
Annonce:

Hylder dansk trio: - Yderst velfortjent

Kevin Magnussen er rykket til Formel 1, men der er stadig tre danskere i favoritfeltet i den store sportsvognsklasse

Når kalenderen viser juni, og det er tid til årets Le Mans, er det med nye regler og nye kørere - og det betyder langt mere spænding - især set med danske briller

Annonce:
Følg Motorsport

Hvis ikke Kevin Magnussen var vendt tilbage til Formel 1, ville fire danskere have kørt den store sportsvognsklasse fra denne sæson.

I stedet blev det tre, men flere lurer i kulissen.

Tom Kristensen glæder sig over at se så mange af sine unge landsmænd få chancen.

Tre danskere i favoritfeltet
Hvis vi skal se det fra dansk side, har det her givet mulighed for nogle supergode racerkørere, der har været vanvittigt dedikerede. Alle tre er at finde i favoritfeltet.

- Umiddelbart vil jeg selvfølgelig sige, at Toyota er stærke, men det er helt naturligt at have Michael Christensen siddende i en af fabriks-Porscherne. Han er jo en rutineret kører inden for GT-biler.

Annonce:

- Det er fedt at se, hvordan Niklas Nielsen er kommet igennem sin unge karriere. Blandt andet var han jo lidt med som Audi-junior på et tidspunkt, og så har han jo været en hel del ved Ferrari, hvor det er gået virkelig godt, så de har forfremmet ham til en af de her virkelig flotte Ferrari-hypercars.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Natten til fredag tog Ferrari-bilen med Nicklas Nielsen pole-position på Sebring til årets første løb. Foto: Scuderia Ferrari
Natten til fredag tog Ferrari-bilen med Nicklas Nielsen pole-position på Sebring til årets første løb. Foto: Scuderia Ferrari
 

- Mikkel Jensen har valgt denne vej tidligt, var rigtig stærk i LMP3 og kommer op i LMP2, hvor han gør det godt og har fået den her chance. Det var til manges overraskelse, at han kom ind som fabrikskører faktisk på samme tid, som Kevin Magnussen fik aftalen med Peugeot.

- Det er yderst fortjent, og han kører ligesom de andre to allerede stærkt, er godt etableret i de tre teams, og det vil de også være frem mod Le Mans i år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mikkel Jensen skal imponere for Peugeot. Foto: Jonas Olufson
Mikkel Jensen skal imponere for Peugeot. Foto: Jonas Olufson
 

I skarp kontrast til fortiden
Tom Kristensen nævner også unge Malthe Jakobsen, Marco Sørensen, Nicki Thiim og Michelle Gatting som andre med klassesejre i sig til den kommende sæson.

Antallet af lovende danskere står i skarp kontrast til fortiden, hvor John Nielsen Danmarks første Le Mans-sejr åbnede døren for blandt andre Tom Kristensen.

Annonce:

Men den danske elite er bred, når man tænker på, hvor lille Danmark er; både som motorsportsnation og som marked. Fabrikanter vil gerne vinde om søndagen og sælge privatbiler om mandagen ... og så mange biler bliver der ikke købt i Danmark.

Til gengæld er ryet strålende.

- Danskerne går for at være hurtige, intelligente og pålidelige. De skaber ikke uro på teamet. De er holdspillere. De kører både med stor selvtillid, men også med en høj selvindsigt. Sådan helt generelt. Herefter kan vi nørde over, at nogle kører med lidt mere selvtillid end selvindsigt, griner Tom Kristensen.

Men generelt vil man gerne have danskere på sit team. Samtidig er budgetterne blevet reduceret, så der skal findes færre penge, og man kan nemmere vælge den kører, man ønsker, uden at tænke på det kommercielle, eller hvor mange biler man sælger i landet.

VM i langdistanceløb

17. marts: 1000 miles på Sebring

16. april: 6 timer på Portimão

29. april: 6 timer på Spa-Francorchamps

10.-11. juni: 24 timer på Le Mans

9. juli: 6 timer på Monza

10. september: 6 timer på Fuji

4. november: 8 timer på Bahrain

2023-sæsonen har deltagelse af syv fabrikanter og 13 biler

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Med nye regler og tre danskere i den største klasse bliver Le Mans langt mere interessant i 2023, end det har været i mange år. En af de danskere, der kører med om sejren er Mikkel Jensen

En ny æra: - Det er jo fandme fedt

De nye prototyper

Le Mans Hypercar (LMH) erstattede LMP1-klassen i 2021; hver fabrikant bygger sin bil fra bunden.

Le Mans Daytona h-klasse (LMDh) opererer med samme understel, gearkasse og hybridsystem. Motor og karrosseri vælger man selv. LMDh erstatter fra 2023 DPi-klassen i USA.

Specifikationerne minder om hinanden, og begge klasser kan konkurrere om Le Mans samt FIA's verdensmesterskab for langdistanceløb. Men der benyttes handicapsystemet BoP (Balance of Performance).

Bekræftede LMH-deltagere: Toyota (2021), Scuderia Cameron Glickenhaus (2021), Peugeot (2022), Ferrari (2023).

Bekræftede LMDh-deltagere: Acura-Honda (2023), BMW (2023), Cadillac (2023), Porsche (2023), Alpine-Renault (2024), Lamborghini (2024).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: