Jubler over Romain: - Sætter tankerne i gang

Romain Grosjeans succes i Indycar giver kun Kevin Magnussen endnu større appetit på en dag at prøve kræfter i amerikanske formel-biler 

Romain Grosjean (i den lilla bil venstre) startede på pole og førte første halvdel af løbet. Han sluttede toer. Foto: Mike Dinovo-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean (i den lilla bil venstre) startede på pole og førte første halvdel af løbet. Han sluttede toer. Foto: Mike Dinovo-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Først pole-position siden 2011 i en GP2-bil. Selv om sejren glippede efter at have ført halvdelen af løbet, vendte Romain Grosjean i weekenden tilbage til podiet for første gang, siden i 2015 overraskede på Spa for Lotus.

- Jeg tror, at jeg stadig har det, sagde franskmanden til Racer.com efter Indycars besøg på Indianapolis’ racerbane.

Blandt de tidlige gratulanter var hans tidligere danske kollega hos Haas, som små fire timers kørsel derfra i Ohio også jagtede champagnesprøjt.

Sådan gik det ikke - det blev til den tredje femteplads i træk - men Kevin Magnussen er glad på Romain Grosjeans vegne.

Resultatet også siger noget om hans egne evner.

- Det er lækkert at se, at han gør det godt der, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- Det giver god mening. Jeg har set ham tæt på i de seneste fire år og haft min vurdering af, hvor god han er som kører. Det er dejligt at se, at han har succes derovre.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean forlod Haas som gode kollegaer. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
Kevin Magnussen og Romain Grosjean forlod Haas som gode kollegaer. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
 

Weekendens resultater sætter nogle tanker i gang hos danskeren. Ikke mindst når hans nuværende arbejdsgiver Chip Ganassi driver et af de mest succesfulde teams i Indycar.

Den umiddelbare fremtid er dog i sportsvogne for Peugeot, hvor han har indgået en flerårig kontrakt i en klasse, som fra 2023 samler en stor gruppe af verdens største bilfabrikanter. 

Men Kevin Magnussen er kun 28 år gammel …

- Jeg har aldrig lagt skjul på, at Indycar tænder mig. At se min gamle teamkammerat gennem fire år, som jeg ved, at jeg er i stand til at køre op imod og slå. Når jeg ser ham have pole-position i et team, som ikke er anset som et af de bedste i Indycar, så gør det, at man lige kigger på det …

- Men jeg er superglad for, hvor jeg er i min karriere, og jeg er stadig en ung gut. Lad os se, hvad tiden bringer, siger danskeren.

Se interview med Kevin Magnussen om glæden ved racerløb i USA ...

Løbet i Indianpolis blev vundet af Rinus VeeKay. En 20-årig hollænder, som tidligt valgte at satse på en karriere i USA fremfor Europa og Formel 1.

Samme rute har danske Christian Rasmussen valgt, og han var også i aktion i Indianapolis.

Sidste års US F2000-mester kører nu Indy Pro 2000 eller den såkaldte ‘Road to Indy’.

Det blev til to sejre ud af tre muligt for Christian Rasmussen, som nu indtager andenpladsen i den samlede stilling efter syv løb ud af i alt 18 løb.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean måtte forlade Formel 1, fordi pengestærke kørere stod. Udviklingen bliver forstærket i de kommende år. Ingen kvaler, når far betaler - LÆS MERE OM rigmandssønnernes indtog i Formel 1.