Kæmpe succes: Dansk stjerne styrer mod VM-titlen

For tre år siden blev han snydt for titlen

For tre år siden måtte Michael Christensen se makkeren, Richard Lietz kører med VM-titlen, fordi han selv blev sendt til USA for at køre med i to biler i det amerikanske mesterskab (Foto: Jan Sommer)
For tre år siden måtte Michael Christensen se makkeren, Richard Lietz kører med VM-titlen, fordi han selv blev sendt til USA for at køre med i to biler i det amerikanske mesterskab (Foto: Jan Sommer)

Bedre sent end aldrig.

Med mere tre års forsinkelse styrer årets Le Mans-vinder Michael Christensen i Porsche 911 RSR mod en VM-titel i GTE Pro-klassen, som han missede i 2015 på grund af en sviptur til USA.

Det var Porsche, som sendte ham af sted til et løb i Californien for at køre med på to biler i samme løb, fordi de to 'faste' skulle deltage i Le Mans-forprøven i Spa i Belgien.

Den 28-årige sjællænder vandt søndag formiddag sammen med franskmanden, Kevin Estré GTE Pro-klassen 6 løbet på Fuji i Japan, og det dansk/franske makkerpar fører yderst komfortabelt i mesterskabet, som Nicki Thiim og Marco Sørensen vandt for to år siden.

De to sidstnævnte startede morgenens løb Fuji på pole position i Aston Martin, mens Michael Christensen og Kevin Estré startede sidst for at have fuld fokus på selve løbet, hvor Porschen længe var i tæt duel med BMW.

Modsat røg Nicki Thiim og Marco Sørensen ned igennem feltet og sluttede som nummer syv.

Med sejren har Michael Christensen og Kevin Estré i front 99 point, inden året afsluttes i næste måned i Shanghai, men da sportsvognene er i gang med en supersæson, der først afsluttes næste år på Le Mans, er der fortsat et stykke vej tilbage i VM-serien.

Michael Christensen, i midten, kunne som på Le Mans lade champagneproppen springe, da han søndag formiddag vandt VM-løbet på Fuji (Foto: Jan Sommer)
Michael Christensen, i midten, kunne som på Le Mans lade champagneproppen springe, da han søndag formiddag vandt VM-løbet på Fuji (Foto: Jan Sommer)
 

For tre år siden måtte Michael Christensen se makkeren Richard Lietz, Østrig, køre med VM-titlen, og de 18 point, som østrigeren kørte hjem i Spa, var, hvad Michael Christensen kom til at mangle i VM-stillingen, hvor han måtte tage til takke med en tredjeplads i VM.

Siden er den loyale dansker røget op i hierarkiet og blevet førstemand på Porsche nr. 92, hvor han er i fuld gang med at bevise, at han pt. måske er GT-klassens bedste kører.

Han har et cv'et, som fortæller, at han har vundet de tre største langdistanceløb, Daytona, Sebring og Le Mans, så en VM-titel kan blive prikken over i'et.

I den store klasse måtte sportsvognsklassens nye superstjerne, Fernando Alonso, Spanien, se 'søsterbilen' fra Toyota snuppe sejren på Toyotas egen bane for foden af Japans berømte bjerg, Fuji.

Det ændrede ikke på, at den dobbelte Formel 1-verdensmester lige som Michael Christensen har kurs mod VM-titlen.

Mere dansk succes
Udover Michael Christensens sejr og Jan Magnussens amerikanske mesterskab var der mere dansk succes i Ningbo i Kina.

Papfætter, Dennis Lind vandt sammen med Martin Kodriz, Kroatien, i en Lamborghini mesterskabet i Blancpain Asia GT3-serien, og det skete yderst effektfuldt, da makkerparret kom først i mål i finaleheatet.

Det betød, at der søndag kom både et amerikansk og asiatisk mesterskab hjem til Magnussen-klanen, hvor Kevin Magnussen er på vej til at blive bedst blandt de næstbedste i Formel 1.

Så der kan blive en masse at tale om, når den store Magnussen-familie en dag i fremtiden samles omkring bordet i Roskilde.

Se også: Dansk Le Mans-vinder: - Min største sejr

Se også: Lignede karrierens største nedtur: Magnussen i uforglemmelig triumf

Se også: Usædvanligt forbud bremser Kevins fætter

1 af 2 Papfætter Dennis Lind vandt søndag en ny international titel, da han blev asiatisk GT-mester (Foto: Jan Kaiser)
2 af 2 For tre år siden måtte Michael Christensen se makkeren, Richard Lietz kører med VM-titlen, fordi han selv blev sendt til USA for at køre med i to biler i det amerikanske mesterskab (Foto: Jan Sommer)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere