Kæmpede for livet i fem dage - nu er verdensmester død

Den tidligere MotoGP-verdensmester Nicky Hayden døde mandag efter, han blev kørt ned under cykeltur

En kollision med denne bil endte med at koste den tidligere verdensmester livet. Video: AP/SNTV

Motorcykel-sporten blev mandag ramt af en stor tragedie, da amerikanske Nicky Hayden mandag blev erklæret død fem dage efter, han blev kørt ned under en cykeltur på strandeni italienske Rimini.

Amerikaneren, der blev MotoGP-verdensmester i 2006, drog sit sidste åndedræt på Bufalini hospitalet i Cesena, hvor læger efterfølgende erklærede ham død. Det skriver blandt andre engelske The Independent.

Haydens familie var ved hans side efter, at de var fløjet til Italien fra USA.

Ulykken indtraf i kølvandet på sidste weekends VM-ræs på den berømte Imola-bane.

Efter løbet i Superbike VM-serien valgte Hayden, der gik under kælenavnet 'The Kentucky Kid', onsdag at køre en tur på sin racercykel for at nyde udsigten og livet langs den kendte strand ved ferieparadiset Rimini på den italienske østkyst.

Her kolliderede han med en Peugeot og endte med at ryge hen over køleren og ind i bilens forrude.

Nicky Hayden pådrog sig alvorlige skader i brystet og hovedet, og blev behandlet på en klinik i Rimini, inden han blev overført til hospitalet i Cesena.

Her forsøgte lægerne i fem dage at redde MotoGP-stjernens liv. Desværre uden held.

Nicky Hayden blev verdensmester i 2006 foran den italienske legende Valentino Rossi.

Amerikaneren blev 35 år.

Se også: Efter grusom ulykke: Sådan er verdensmesterens tilstand

Den tidligere verdensmester Nicky Hayden er ude på ubestemt tid efter at have været i nærkontakt med forruden på en bil (Foto: AP) Motorsport - 18. maj. 2017 - kl. 18:54 Verdensmester kørt ned: Nu kæmper han for livet

Udsigten i Seaside Plaza er alle pengene værd. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport og Spil Speedway har gjort Nicki til millionær - se hans luksusliv i Monaco

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere