Kanon-start: Danske F1-talenter på podiet

Både Christian Lundgaard og Frederik Vesti kom fornemt fra start i deres respektive mesterskaber

Christian Lundgaard fik en fornem start på sæsonen på Paul Ricard. Foto: Marc de Mattia/DPPI/Handout Renault Sport
Christian Lundgaard fik en fornem start på sæsonen på Paul Ricard. Foto: Marc de Mattia/DPPI/Handout Renault Sport

Mens Kevin Magnussen scorede et enkelt point til Formel 1-grandprixet i Kina, tog de to håbefulde unge danske racerkørere med størst chance for at gå i hans fodspor hul deres sæsoner.

På fornem vis med podieplaceringer til både Christian Lundgaard i Eurocup Formel Renault 2.0 og Frederik Vesti i den stærke tyske Formel 4-serie.

16-årige Lundgaard startede som femmer i begge løb. Han holdt den placering første løb og scorede en tredjeplads i det andet, hvor han samtidig blev bedste rookie.

Renaults talent-akademis forventer til denne sæson en placering som mindst femmer i det samlede mesterskab og mindst en tredjeplads i rookieklassen.

- Jeg er rigtig glad. At få en podieplacering allerede ved første afdeling er fedt. Med en femte- og en tredjeplads fik vi alle de point til mesterskabet, som vi kom efter. Og så en sejr i rookie klassen oveni. Målet var at få så mange point som muligt i denne weekend uden at lave fejl og gerne føre rookie mesterskabet. Det er en rigtig god måde at starte sæsonen på, siger danskeren.

I den tyske F4-serie er Frederik Vesti en af storfavoritterne til titlen.

Weekendens premiere i Oschersleben resulterede i en sjette-, en fjerde- og en andenplads.

Det rækker til en placering som treer i det samlede mesterskab efter tyske Lirim Zendeli og brasilianske Enzo Fittipaldi. Sidstnævntes farfar hedder Emerson og har vundet verdensmesterskabet i Formel 1 to gange.

Se også: Store forventninger til dansk F1-lærling: Overraskende hurtig

Se også: Stjal hele showet: Dansk stortalent får F1-smagsprøve

Se også: Dansk stortalent snuste til Formel 1: Stjernestatus hos Renault

16-årige Vesti lægger ikke skjul på sine ambitioner i sin anden F4-sæson i Tyskland.

- Første race var bare ikke mit løb. Om eftermiddagen gik det meget bedre. Jeg er tilfreds med min første dag, men der er stadig rum for forbedring. Efter mine gode testresultater kom jeg hertil proppet med selvtillid, og i sidste ende er det mit mål at vinde titlen, siger han.

F4 kører næste gang i starten af maj på Hockenheimring, mens Formel Renault 2.0 allerede næste weekend skal dyste på Monza.

Kevin Magnussen fik modsat Romain Grosjean point i Kina. Foto: Steven Tee/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Watts dom: Topkarakter til Kevin - den her gør ondt på Grosjean!

Stemningen er ganske forståelig god hos Haas efter de første løb. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Efter superstart: Hele historien bag Haas' kongevinter

Jan Magnussen fik en såkaldt fireårig kontrakt med Stewart Racing, men fik sparket efter halvanden sæson. Her ses han sammen med Jackie Stewart, teamejerens søn Paul samt Rubens Barrichello før 1998-sæsonen. Foto: AP Sport og Spil 20 år siden: Da F1-teams kæmpede om Magnussen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen