Chip Ganassi er en stor mand i amerikansk motorsport, men eftersom alt er stort i USA, så er bøderne det også.
Det fik Kevin Magnussens chef lov at smage på, da han dummede sig gevaldigt i forbindelse med et Nascar-løb på banen i Daytona i wekenden.
Her tog han en ikke-nødvendig gæst med ind i pitten - en zone, hvor der kun må være folk, der er essentielle for afviklingen af løbet.
I disse coronatider falder hammeren hårdt, og det har betydet karantæne for Ganassi til næste weekends løb i den klasse og en heftig bøde på 30.000 dollars - hvilket svarer til over 180.000 danske kroner.
Det skriver ESPN.
Kørerne bliver ikke straffet for hans brud på corona-reglementet.
Floyd 'Chip' Ganassi er 62 år og meget succesfuld som holdejer i motorsporten, hvor han har stået bag sejre i Indianapolis 500, Daytona 500, Brickyard 400, 24 timersløbet på Daytona, 12 timersløbet på Sebring og Le Mans.
Næste gang medlemmet fra motorsportens Hall of Fame kan se sin danske stjerne i aktion i IMSA-serien, er på Sebring-banen, hvor der køres fra 17. til 20. marts.
Markant sviner: - Du kan ikke skabe en tiger ud af en ko
Kevin mere stresset end nødvendigt