Kevin fantomstartede

Kevin Magnussen startede flot, men kom i problemer efter et crash i kvalifikationsløbet til Daytona24. Cadillacen ser dog hurtig ud forud for løbet i næste weekend

Følg Motorsport

Når Kevin Magnussen og hans hollandske makker Renger van der Sande starter det traditionsrige 24 timers-løb i Dayton i næste weekend, så bliver det fra en lidet flatterende syvendeplads.

Faktisk er det bagerst af alle de hurtige biler i DPi-klassen - men det er nu ikke fordi den nye Chip Ganassi-Cadillac er langsom.

Tværtimod er det en af feltets aller hurtigste. Således lagde Magnussen ud med at tage føringen på den første omgang og vise, at der er power i bilen. Men et manglende pitstop efter et crash fra en bil i GTD-klassen i kvalifikationsløbet gjorde, at Magnussen blev fanget på banen og med langsomme regndæk tabte tid til alle de øvrige efter omstarten.

Dermed drattede bil nummer 01 ned bag de øvrige seks i klassen uden udsigt til at kunne kæmpe om placeringerne, der afgør startrækkefølgen - og hvor Pipo Derani og Felipe Nasr (også i en Cadillac) viste sig bedst og dermed starter allerforrest.

Men startplaceringen betyder ikke det store i et løb, der varer et helt døgn - og Chip Ganassi Racing tog det da også helt køligt og koncentrerede sig i stedet om at køre en god test.

Kevin Magnussen fik de første 17 omgange og kunne derefter holde fri, mens van der Sande klarede resten. Her viste hollænderen med næsthurtigste omgangstid, at det ikke var tilfældigt, at Magnussen var hurtigst af alle i fjerde frie træning.

Dermed tegner det lyst for den grå Cadillac, når Magnussen debuterer i IMSA-serien næste weekend.

Her ser det også godt ud for Mikkel Jensen i sin Oreca i LMP2-klassen.

For efter en fed duel med Gabiel Aubry i samme bil, fik han presset sig foran og starter derfor først blandt LMP2-bilerne - lige bag Magnussen og van der Sande.

Brøndby har stadig ét hængeparti

Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op

Fra kæmpe sensation til kæmpe nedtur

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind