Kevin har gåsehud: - Øjenåbner

Kevin Magnussen har gåsehud efter at have prøvet sin nye bil - det er lidt af en øjenåbner

Kevin Magnussen glæder sig over sin nye bil. Foto: HAMAD I MOHAMMED/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen glæder sig over sin nye bil. Foto: HAMAD I MOHAMMED/Ritzau Scanpix
Følg Motorsport

Efter syv år med Formel 1 skal Kevin Magnussen i 2021 prøve kræfter med den amerikanske IMSA-serie, hvor han skal køre for Chip Ganassi Racing.

I denne uge har han testet bilen på den legendariske Sebring-bane i Florida.

- Hver gang jeg rørte gassen, fik jeg gåsehud. Det er det her, det handler om. Det er her, passionen startede. Det handler om lyden, lugten, udseendet og bilens æstetik, siger Magnussen i The Marshall Pruett Podcast.

- Jeg tror, jeg har savnet det, og jeg indså det ikke, før jeg prøvede en bil med denne her slags lyd, siger Magnussen.

For mange er Formel 1 ellers det ypperste inden for motorsport, og danskeren har da også været glad for sin her.

- Jeg har nærmest kørt en flyvemaskine over de seneste seks-syv år, og det har været fantastisk - at køre en Formel 1-bil er fantastisk, for den har meget greb og stor kraft, men den mangler lidt sjæl.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, men der mangler noget. Formel 1 plejede at have det, men har mistet det, så at komme tilbage og køre Cadillac DPi har virkelig været en øjenåbner, siger Magnussen.

- Lyden og måden motoren responderer - selv banen også. At køre på Sebring, en gammeldags bane, det bliver ikke mere old school end det, og jeg bare elsker det, siger Magnussen.

Artiklen fortsætter under billederne

Det har været noget af en øjenåbner at prøve en ny bil. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

 

Danskeren ser frem til sin officielle debut i IMSA-serien, der bliver næste weekends '24 hours of Daytona', som han skal køre sammen med den hollandske teamkammerat Renger van der Zande.

- Jeg kunne ikke være lykkeligere. Jeg får gåsehud bare ved at tænke på, hvad der ligger foran os. Jeg kan slet ikke vente, siger Magnussen.

I Formel 1 er Kevin Magnussen og hans franske teamkammerat Romain Grosjean erstattet af tyske Mick Schumacher og russiske Nikita Mazepin.

Senest afslørede Kevin Magnussen, at han sagtens kunne være fortsat i Formel 1 på et helt bestemt team, som du kan læse LIGE HER.

Kevin Magnussen vinder millionstrid mod eksmanager

Plan for Schumachers fremtid: Trussel mod Kevin?

Mercedes sikrer sig dansk F1-talent

Snupper rivalens eks og legendens datter

Kevin til racerdronning: Hvem har de største kugler?

Klar udmelding: Skuffet over dansker

Ingen over million-Mikkel: Se VM-heltenes løn

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind