Kevin i drama: Sejren forduftet

Chip Ganassi Racings Cadillac var i duel om sejren i Rolex 24 på Daytona, da en punktering få minutter før ternet flag sendte Kevin Magnussen og co. ned på femtepladsen

DAYTONA (Ekstra Bladet): Ved en enhver lejlighed har Kevin Magnussen rost sin nye arbejdsgiver Chip Ganassis vindermentalitet. Amerikanerens forretningsmodel er at vinde racerløb, og det skinner gennem i organisationen.

Om noget har den 28-årige racerkører glædet sig til igen at kunne have ambition om podier, sejre og mesterskaber.

Alt det er muligt i denne sæson i IMSA-seriens største klasse (DPi), viste debuten til Rolex 24 på Daytona International Speedway.

Danskeren måtte nøjes med at se på, da hans nye faste teamkammerat Renger van der Zander duellerede med Filipe Albuquerque i de sidste minutter om den samlede sejr.

Sådan er vilkårene i sportsvogne, hvor man deles om køretiden.

Med under ti minutter tilbage indtraf katastrofen. 

Hvad der lignende en sikker andenplads og potentiel sejr faldt fra hinanden, da Chip Ganassi Racings Cadillac #01 punkterede for anden gang i løbet og faldt ned på femtepladsen.

Chancen var der for Kevin Magnussens første sejr siden oktober 2013, og det første podie siden 2014 burde have været en realitet.

Sådan skulle det ikke gå.

Det blev en følelsesmæssige rutsjebane gennem de 24 timer for danskeren. Både i hans tre lange stints i bilen, men også som han fra pitten fulgte sine to kollegaer. 

Med seks minutter igen punkterede Renger van der Zande, Kevin Magnussen og Scott Dixons Cadillac. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Med seks minutter igen punkterede Renger van der Zande, Kevin Magnussen og Scott Dixons Cadillac. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
 

Safetycar-reglerne på disse kanter gør, at feltet ofte samles, så det skal gå rigtigt galt, før bliver man bliver helt sat, og de de fem hurtigste DPi-biler lå tæt sammen i hovedparten af racet.

Med fire og en halv time igen overlod Kevin Magnussen Chip Ganassi Racings Cadillac til Scott Dixon, som åd sig ind på den førende, før den første punktering var ved at slukke alt håb.

Men newzealænderen reddede bilen i pit, og den efterfølgende safetycar gav den hæsblæsende afslutning, som nærmest er standard i dette løb.

Bare fordi man kommer fra Formel 1, skal man ikke tro, at man ved det hele på forhånd.

Kevin Magnussen understregede over for Ekstra Bladet, at han havde meget at lære om sin nye kategori og var glad for at kunne læne sig op ad sine meget erfarne teamkammerater.

Renger van der Zande og Scott Dixon vandt løbet i fjor og har begge triumferet i de 24 timer på Daytona flere gange.

For den 40-årige Indycar-stjerne var det 18. deltagelse i det ikoniske løb, og derfor fik han sammen med Magnussens nye faste makker van der Zande mest tid i bilen.

Debuten i sportsvogne understregede to ting.

Håndværket er i orden hos Kevin Magnussen. Danskeren har kun fået enkelte dage til at vænne sig fra Formel 1 til sportsvogne, og alligevel var han stort set på niveau med sine kollegaer, hvilket også imponerede de internationale kommentarorer.

Han fik vist sine færdigheder, leveret lækre overhalinger og kunne flere gange nyde at ligge og føre et racerløb for første gang i otte år.

Ricky Taylor, Filipe Albuquerque, Alexander Rossi og Helio Castroneves jubler over sejren. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Ricky Taylor, Filipe Albuquerque, Alexander Rossi og Helio Castroneves jubler over sejren. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
 

Men det blev også begået begynderfejl.

Ved allerførste pitstop begik han en brøler, der kostede fem sekunder og føringen. 

- Jeg lavede en rookie-fejl, da jeg glemte at tilslutte radioen, så jeg ikke hørte, at de sagde, jeg skulle køre, fortalte den 28-årige dansker.

Mødet med langdistanceløb blev både en sjov og intens oplevelse, som Magnussen i feltets hurtigste type bil skulle lære at manøvrere gennem langsommere trafik. 

- Gennemsnitligt var vi hurtigst sammenlignet med de andre. Jeg skal bare holde hovedet koldt og undgå fejl. Det vil afgøre dette løb, sagde danskeren.

På alle fronter har 2020 været et bizart og besynderligt år for Luna Christofi. Foto: AV Formel 1 Mirakel at det lykkes

Han begik dog endnu, som kostede en ekstra tur gennem pitten endda lige efter solid racing havde givet Chip Ganassi Racing føringen. 

Under pitstop slap danskeren koblingen for tidligt og lavede hjulspin, før hjulene ramte asfalten. Når der er tale om sikkerhed, viser stewards ingen nåde.

Trods skuffelsen viste potentialet sig og allerede på Sebring til næste løb, vil trioen være blandt favoritterne.

Daytona International Speedway var hård ved de øvrige fem danskere. Mikkel Jensens (LMP2) og Nicklas Nielsens (GT Daytona) biler kørte en overgang med om sejren, men en tidlig tur i muren for Jensens teamkammerat og et sammestød for Nielsen ødelagde deres løb.

Daytona byder på en helt ny udfordring for Kevin Magnussen, og han nyder den. Foto: Richard Prince Motorsport Kevin på bar bund: Alt er nyt

Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen side om side i Monacos gader i 2014 for Force India og McLaren. De var dage fra at blive teamkammerater. Foto: Jan Sommer Sport Kevin-historierne, der aldrig blev skrevet

84 kommentarer
Vis kommentarer