Knust efter modbydelig Le Mans-skæbne: Magnussen kan ikke forstå det

Racerkøreren Jan Magnussen kan ikke slippe skuffelsen over at miste sejren i Le Mans på sidste omgang

Skæbnen var hård ved Jan Magnussen og Corvette-teamet. Foto: Jan Sommer
Skæbnen var hård ved Jan Magnussen og Corvette-teamet. Foto: Jan Sommer

Efter næsten 24 timers kørsel i Le Mans lå det til en sejr til Jan Magnussen og Corvette i GTE Pro-klassen.

Men få minutter før tid og på den allersidste omgang gik det ene Corvette-dæk i stykker, og så var sejren væk.

Jan Magnussen havde ellers kørt Corvette helt i front af løbet, inden den amerikanske holdkammerat Jordan Taylor overtog sædet i den sidste time.

Afslutningen blev et vanvittigt drama, som Jan Magnussen var vidne til fra tætteste hold.

Danskeren kunne se Aston Martin snuppe sejren på sidste omgang, da Jordan Taylor fik smadret det ene dæk.

- Lige nu er jeg skuffet. Det er svært at forstå.

- Der var ikke noget at gøre. Aston Martin-bilen var nok lidt hurtigere end vores. Den er svær at sluge. Der var kun én omgang tilbage, siger Jan Magnussen til TV2.

Jan Magnussens team måtte se sig slået på sidste omgang. Foto: Jan Sommer
Jan Magnussens team måtte se sig slået på sidste omgang. Foto: Jan Sommer

Lige inden Jan Magnussen skulle hyldes på podiet, kunne han ikke glæde sig over placeringen.

- Jeg kan ikke slippe skuffelsen. Vi havde kørt godt hele natten. Teamet havde gjort det fantastisk, så det er svært at se nogle lyspunkter, lyder det fra Jan Magnussen.

Den bedste dansker i den generelle stilling i Le Mans blev David Heinemeier Hansson, som endte på en samlet tredjeplads.

David Heinemeier Hansson kørte for Vaillante Rebellion i Orecas LM P2-bil og gjorde det stabilt bortset fra en mindre afkørsel i starten af løbet.

- Det er helt fantastisk. Det er helt vildt. Det føltes som om, vi havde vundet. Det var en lang sej kamp.

- Jeg startede lidt skidt og fløj gennem grusbanen på tredje omgang, siger David Heinemeier Hansson til TV2.

Det var Porsches LM P1-bil, der vandt Le Mans. Det var tredje år i træk, at Porsche vandt Le Mans.

Se også: Kæmpe Le Mans-nedtur: Magnussen mister sejren på sidste omgang

Kevin Magnussen kalder Giuliano Salvi for den bedste løbs-ingeniør, han har arbejdet med. Og italieneren er positivt overrasket over samarbejdet. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løbs-ingeniøren totalt overrasket: 'Troede Kevin var besværlig'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen