Lille Schumacher flyver videre

Den 7 dobbelte verdensmesters søn vandt to løb i Italien

Mick Schumacher har fået en flyvende start på 2016 med to sejre på Misano nær Rimini (Foto: AP)
Mick Schumacher har fået en flyvende start på 2016 med to sejre på Misano nær Rimini (Foto: AP)

Den næste Schumacher med fornavn Mick har fået en flyvende start på 2016 sæsonen.

Schumacher junior, der før denne sæson udskiftede det hollandske Van Amersfoort Racing med italienske Prema Powerteam,  vandt i weekenden to af tre afdelinger i det italienske Formel 4-mesterskab på Misano-banen nær det kendte , Rimini.

Et mesterskab, som er blevet lidt af et tilløbsstykke med 41 unge, håbefulde kørere til start.

Efter at have vundet de to første løb gik Mick Schumacher i stå i finaleheatet, men kørte sig efterfølgende op på en 4. plads og samlet 1. plads i mesterskabet med et forspring på fire point til nærmeste konkurrent.

Allerede i den kommende weekend skal Mick Schumacher på banen igen i det tyske Formel 4-mesterskab, hvor der er sæsonpremiere på Oschersleben mellem Hannover og Magdeburg.

Med i feltet er det danske talent, Nicklas Nielsen, som er blevet 'opdaget' af Audi og sideløbende med Formel 4 også skal køre Audi TT Cup.

Tysk Formel 4 vil i øvrigt blive sendt på TV 3.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere