Lundgaard får tv-ikon som boss

Talkshow-værten David Letterman er medejer af det team, som Christian Lundgaard skal køre Indycar for

Siden 1996 har komikeren og tv-ikonet David Letterman været en del af ejerkredsen i Christian Lundgaards nye team. Foto: Khris Hale/Getty Images
Siden 1996 har komikeren og tv-ikonet David Letterman været en del af ejerkredsen i Christian Lundgaards nye team. Foto: Khris Hale/Getty Images
Følg Motorsport

Christian Lundgaard kommer i fint selskab, når han de kommende sæsoner skal køre for RLL Racing.

Hvor fint var den 20-årige østjyde ikke en gang klar over, da han første gang blev introduceret for de tre ejere.

Til racerkørerens forsvar var han ikke født, da komikeren David Letterman skabte sit navn på amerikansk tv. Hans sene talkshow kørte fra 1982-2015, og efter pensionen har skægget i den grad fået lov til at stå ...

Men tv-ikonet har siden 1996 været en del af teamet, som den tredobbelte Indycar-vinder Bobby Rahal og 1986-vinderen af Indianapolis 500 grundlagde i 1992.

Forretningsmanden Mike Lanigan kom til i 2010, hvor det fulde navn blev Rahal Letterman Lanigan Racing.

Teamkammeraten bliver den 32-årige søn af Bobby Rahal, Graham Rahal, som kører sin 15. sæson i Indycar. Han har vundet seks løb og har en samlet fjerdeplads i 2015 som bedste resultat.

Den 44-årige tidligere Formel 1-kører Takuma Sato forlader teamet og bliver erstattet af briten Jack Harvey. Japaneren vandt tre gange for RLL Racing inklusiv det største løb af dem alle, Indianapolis 500, i 2020.

28-årige Harvey har tilbragt hovedparten af sin fem år lange Indycar-karriere hos det lille Meyer Shank Racing og rykker nu op i hierarkiet. 

Komponenterne til Indycar-bilerne er de samme, men ligesom i de europæiske formel-klasser er der forskel på, hvor godt de er drevet, og hvor dygtige folk de har ansat. 

RLL Racing må betegnes som øvre midterfelt bag trioen af absolutte topteams: Chip Ganassi, Team Penske og Andretti Autosport.

- RLL vandt jo Indy 500 sidste år, men man skal tilbage til 2017, før Graham Rahal sidst vandt et rigtigt løb. Spørgsmålet er, hvor meget det er teamet, og hvor meget det er køreren, siger Bo Baltzer, sportschef hos Dansk Automobil Sports Union (DASU).

- De har en god historik, og der er økonomi bag. Du har teams som Penske, Andretti og Ganassi, som svæver hen over de andre. Men i den store middelgruppe kommer de i hvert fald.

- Og i modsætning til Formel 1 har de også sejrschancer til stort set hvert løb, siger han.

David Letterman fejrer teamets sejr i Indianapolis 500 i 2020. Foto: Michael Conroy/Ritzau Scanpix
David Letterman fejrer teamets sejr i Indianapolis 500 i 2020. Foto: Michael Conroy/Ritzau Scanpix

SE OGSÅ: - Christian har imponeret på alle fronter

På papiret overtager Christian Lundgaard RLL Racings nummer 30, som var Indianapolis-vinderen Satos bil og team.

I praksis får danskeren imidlertid teamets nye tredje bil, som indsættes til 2022-sæsonen.

- Harvey træder ind i Takuma Satos tidligere Indy 500-vindende program. På grund af branding og kontinuitet med supermarked-kæden Hy-Vee fra Midtvesten, skifter bilens nummer fra 30 til 45 for bedre at passe med marketingprogrammet fra 2021. Men tag ikke fejl; Harvey er Satos erstatning, ikke tredjekøreren, skriver den anerkendte Indycar-journalist Marshall Pruett for Racer.

Tredjebilen deltog ni gange i den forløbne sæson med Santino Ferrucci, Christian Lundgaard og Oliver Askew bag rattet. Lundgaard præsterede at kvalificere den firer, mens Ferrucci blev en fornem sekser i Indianapolis 500.

Bliv klar til sæsonen: 21 ting, du bør vide om Indycar

Christian Lundgaard er søn den tidligere rally-europamester Henrik Lundgaard.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter