Magnussen drikker kaffe med Alonso: Kevin-konflikt ikke et tema

- Kevin har ikke sladret, og hverken Antonio Garcia eller Fernando Alonso har talt om det, siger Jan Magnussen, som drikker kaffe med den spanske Formel 1-stjerne

Selv om Jan Magnussen snakker med Fernando Alonso, har han ikke tænkt at snakke spanieren om konflikten med sønnen (Foto: Jan Sommer)
Selv om Jan Magnussen snakker med Fernando Alonso, har han ikke tænkt at snakke spanieren om konflikten med sønnen (Foto: Jan Sommer)

Far er ikke blevet involveret i 'slagsmålet' mellem Kevin Magnussen og Fernando Alonso.

Selv om Jan Magnussen er far og mangeårig makker med Antonio Garcia, som igen er en af den dobbelte verdensmesters bedste venner, har konflikten aldrig været nævnt med et ord.

- Kevin har ikke sladret, og hverken Antonio Garcia eller Fernando Alonso har talt om det, fortæller Jan Magnussen, der f. eks. drak kaffe med Fernando Alonso under årets Le Mans, hvor sportsvognsklassens nye superstjerne søgte tilflugt hos Corvette for at få lidt fred for fans og ihærdige autografjægere.

- Tidligere har vi hils på hinanden. Nu blev der tid til at snakke, fortæller Jan Magnussen, som før og efter mødet har hørt meget om Fernando Alonso fra sin mangeårige medkører, fordi de to har fulgtes ad op igennem go kart-klasserne, og indtil Carlos Sainz jr. dukkede op, var Spaniens frontfigurer på de internationale racerbaner.

- Derfor kender jeg kun til konflikten fra sidelinjen, fortsætter Jan Magnussen.

- Kevin er ham, der ikke vil finde sig i noget som helst, og i Formel 1 findes der nogle store personligheder.

- Det må de implicerede selv finde ud.

- Jeg skal ikke blande mig, siger Jan Magnussen.

Selv om den gule Corvette grundlæggende er otte år gammel, kan Jan Magnussen stadigvæk køre stærkt i den aldrende, men opdaterede sportsvogn (Foto: jan Sommer)
Selv om den gule Corvette grundlæggende er otte år gammel, kan Jan Magnussen stadigvæk køre stærkt i den aldrende, men opdaterede sportsvogn (Foto: jan Sommer)
 

Det er ikke første gang, at Kevin Magnussen er havnet i konflikt med nogle af 'de gamle' i feltet.

Allerede i det andet løb i debutåret 2014 var finnen Kimi Räikkönen ude med riven efter en påkørsel i løbet i Malaysia.

I de efterfølgende løb var også lidt tumult bl. a. i Monaco, inden Felipe Massa, Brasilien, tog over og skældte ud på Hockenheim, hvor den pensionerede brasilianer forsøgte at tørre en kollision i første sving af på unge Magnussen.

Så sønnens kvaler giver ikke Jan Magnussen søvnløse nætter.

Han sover faktisk godt, fordi han har passeret 45 år, så kan han fortsat køre stærkt.

Mens Kevin Magnussen slås for at blive bedst blandt de næstbedste i Formel 1, kan faderen om et par uger vinde endnu en majortitel ved at blive amerikansk sportsvognsmester for fjerde gang.

Han kan sammen med Antonio Garcia 'nøjes' at blive nr. fire i sæsonfinalen, som er 10 timers løbet Petit Le Mans på Road Atlanta udenfor OL-byen af samme navn.

Da Deutsche Tourenwagen Masters tidligere Meisterschaft samme weekend har sæsonfinale, må de to undvære deres normale tredjekører, Audis Mike Rockenfeller, Tyskland.

Sidstnævnte afløses af en anden Audi-kører, den tre-dobbelte Le Mans-vinder Marcel Fässler, Schweiz, som har den  samme tjans på den anden Corvette.

Jan Magnussen har siden 2012 været fast makker med Fernando Alonsos gode ven, Antonio Garcia i midten. Tredje mand på billedet Mike Rockenfeller er optaget andet sted, så han kan ikke køre med i sæsonfinalen (Foto: AP)
Jan Magnussen har siden 2012 været fast makker med Fernando Alonsos gode ven, Antonio Garcia i midten. Tredje mand på billedet Mike Rockenfeller er optaget andet sted, så han kan ikke køre med i sæsonfinalen (Foto: AP)
 

- Formentligt drejer det  sig om, at han skal aflaste os i et par timer, siger Jan Magnussen, som takket været føringen i mesterskabet kan forudse, at der skal køres konservativt og ikke satses unødvendigt.

Bortset fra 12 timers løbet på Sebring er makkerparret Magnussen/Garcia i denne sæson ikke blevet dårligere nr. fire, og i de seneste syv løb har de været podiet som enten nr. to eller nr. tre.

- Vi savner stadigvæk en sejr, siger Jan Magnussen, der bortset fra et år altid har haft en sæsonsejr, siden han efter den mislykkede Formel 1-karriere tog 'flugten' til USA.

Selv om konkurrenterne er ude at køre i mere eller mindre nye modeller, er danskerens gule Corvette grundlæggende en otte år gammel sag, som igen og igen er blevet opgraderet.

- Der er ikke udsigt til en ny, da det nye reglement er blevet udskudt på grund af den nye supersæson, som først slutter næste år med sæsonfinalen i Le Mans, siger Jan Magnussen, som efter fire år som udlandsdansker og derefter næsten 15 år som 'sømand' uden fast bopæl er vendt tilbage som dansk skattebborger.

Se også: Kevin sables ned: Alonso-mission lykkedes på 'værst tænkelige måde'

Se også: Kevin pønser på Le Mans med far

Jan Magnussen og Corvette tabte årets Le Mans på sidste omgang på grund af en punktering (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Verdens mest vindende: Her er Magnussens vilde tal

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere