Magnussen med mere Mag-værk

Vild med Dans-vinder har overhalet Big Mag i Danish Thundersport Championship

Jan Magnussen er ramt af uheld i Danish Thundersport Championship. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Jan Magnussen er ramt af uheld i Danish Thundersport Championship. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Vild med Dans-vinder, den forsvarende mester Casper Elgaard kom takket været meget mere Mag-værk fra Jan Magnussen i spidsen for motorsportens superliga, kaldet Danish Thundersport Championship.

Mens uheldene fortsatte med at vælte ned over den førende Jan Magnussen, gjorde Casper Elgaard rent bord på vejene omkring Bellahøj ved at vinde alle weekendens tre løb.

Med hattricket røg der 75 rare point ind på kontoen, og da Big Mag  på grund af nye uheld kun fik hentet 10 point i tre løb, blev sidstnævnte kørt 30 point bagud efter at have haft en føring 35 point før weekendens københavner-premiere for DTC-klassen.

Løb på de smalle bybaner med betonklodser omkring vejene stiller store krav, og selv om Jan Magnussen er vant til de trange forhold fra USA, kan man ikke gardere sig mod andres uheld.

Se også: Kevins motor sprang i luften

Således blev han 'hevet' med, da Nicholai Eberhard blev ramt og fik defekt og kørte skævt.

Dermed blev Jan Magnussen endnu en gang sendt i muren og parkerede efterfølgende på tværs af banen.

Da han løb væk fra den havarerede Camaro, måtte Danmarks mest vindende kører bagefter op og stå skoleret for dommerne, fordi reglerne foreskriver, at køreren skal blive bilen.

Der havde han ikke lyst til at stå med konkurrenterne susende omkring sig med 200 km i timen, fordi der ikke lige med det samme kom safety car på banen.

I søndagens andet løb sluttede Jan Magnussen af med at påkøre en konkurrent i bestræbelserne på at stjæle nogle af de point, som han kort forinden havde smidt væk ved at køre lige ud i et sving og ryge tre pladser bagud.

Allerede om to uger vil serien køre igen på Ring Djursland, men forinden skal Jan Magnussen et smut til USA til Road Atlanta udenfor Chicago for at forsvare en to points føring i United SportsCar Championship sammen med makkeren, Antnio Garcia, Spanien. 

En glæde i trængslerne var, at Jan Magnussen sammen med alle sine motorsportsvenner anført Le Mans-kongen Tom Kristendsen brugte Copenhagen Historic Grand Prix til at køre 599.000 kr hjem til kræftramte børn på Riget.   

1 kommentar
Vis kommentarer