Magnussen storroser Schumacher

Mick Schumacher får ikke den kredit, han fortjener, mener Kevin Magnussen, som ser lys fremtid for tyskeren

Følg Motorsport

Mens Kevin Magnussen har fået et forrygende comeback i Formel 1 hos Haas med point i tre ud af de fire første grandprixer i år, så har det knebet mere for hans holdkammerat Mick Schumacher.

Sønnen af legenden Michael Schumacher har ikke hentet et eneste point endnu - ej heller i seneste sæson, som var hans første i Formel 1.

Haas-raceren var markant ringere sidste år, men nu har Schumacher en bil, som kan hente point. Det har Magnussen bevist. Og det skal nok ske, mener 29-årige Kevin Magnussen, som er nummer ti i VM-stillingen med 15 point.

- Mick bliver bedre fra uge til uge og har allerede nået et nyt niveau i de første løb i denne sæson, siger Magnussen i et interview med Sport Bild.

- Han kommer til at score sine første point i den nærmeste fremtid.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kevin om Haas: 'De er glade for at få deres gode, gamle kører tilbage'
 

Kritikere har hævdet, at Mick Schumacher udelukkende har et sæde i Formel 1, fordi han bærer rundt på et berømt efternavn.

Det tiltrækker opmærksomhed og sponsorer, som de mindre hold i feltet har brug for. Den kritik giver Kevin Magnussen dog ikke noget for.

- Som sin far Michael er han meget omhyggelig. At se, hvordan Mick lægger mærke til hver eneste lille detalje, er imponerende, lyder det fra Schumachers danske teamkammerat.

- Han er en topkører. Mange siger, han kun er i Formel 1 på grund af sit efternavn. Det er ikke sandt. Han har stået imod og leveret under det pres, som hans navn giver.

Sæsonens næste grandprix køres i Miami. Det sker 8. maj.

Kevin Magnussen kørte fire sæsoner for Haas, men fik ikke forlænget sin kontrakt med holdet efter 2020-sæsonen.

Formel 1-karrieren syntes slut, da han kastede sig over standardvogne i USA, men Haas' fyring af russiske Nikita Mazepin efter Ruslands invasion af Ukraine gav Magnussen muligheden for et comeback hos Haas.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: Debriefing fra Imola: Hemmeligheden bag Haas’ succes

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+