Magnussens nakkemuskler på overarbejde i tætpakket sæson

Formel 1-danskeren kan tydeligt mærke på kroppen, at han i øjeblikket sidder mere bag rattet i sin racer

Kevin Magnussen kan mærke på sine nakkemuskler, at han sidder ekstra meget i Formel 1-raceren i øjeblikket. (Arkivfoto). Foto: AFP
Kevin Magnussen kan mærke på sine nakkemuskler, at han sidder ekstra meget i Formel 1-raceren i øjeblikket. (Arkivfoto). Foto: AFP
Følg Motorsport

Formel 1-sæsonen blev for nylig skudt i gang efter coronakrisen med et tætpakket program.

På søndag skal feltet i aktion for tredje weekend i træk, når det ungarske grandprix bliver kørt uden for Budapest.

Kevin Magnussen (Haas) nyder, at han i øjeblikket får mulighed for at køre hver eneste uge.

- Jeg synes kun, at det er positivt. Jeg har kun gode ting at sige om det.

- Det er klart, at det ville være stressende, hvis vi kørte grandprix tre uger i træk hver gang fra marts til december.

- Men det er kun godt at køre så meget som muligt i den her situation, hvor første halvdel af sæsonen er blevet aflyst, siger danskeren til Haas-holdets hjemmeside.

I en normal Formel 1-sæson er de fleste grandprixer typisk placeret med to-tre ugers mellemrum.

Denne sæson stiller derfor andre fysiske krav til kørerne, hvilket Magnussen også kan mærke.

- Det er en god ting, at man bliver virkelig fit. Vi kører hele tiden, hver uge, og ens nakke bliver virkelig stærk.

- Vi bliver vænnet til at køre i bilen, hvilket vi normalt ikke har mulighed for. I stedet holder vi en god form med træning i motionscentret, siger danskeren.

I fem hidtidige forsøg på Hungaroring har Magnussen blot hentet et enkelt point i Formel 1. Alligevel tror han på sine muligheder i weekenden.

- Det betyder intet for mig, hvad der er sket tidligere. Om det er gået godt eller ej.

- Der er altid mulighed for at få et godt resultat uanset hvad. Jeg føler ikke, at jeg har en speciel svaghed i forhold til at køre i Ungarn, siger danskeren.

Det er ikke lykkedes Kevin Magnussen at hente VM-point i sæsonens to første grandprixer.

Finske Valtteri Bottas (Mercedes) topper VM-stillingen med 43 point.

Denne uge byder på to træninger fredag. Lørdag køres endnu en træning, før der er kvalifikation. Det ungarske grandprix afvikles søndag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt