Medie: Schumacher udskrevet efter blodtransfusion

Michael Schumacher har angiveligt fået en blodtransfusion i Paris, men er udskrevet igen, melder fransk medie

Det ved vi om Schumachers ulykke og tilstand.

I sidste uge meldte det franske medie Le Parisien, at Michael Schumacher var blevet indlagt på hospitalet l'Hôpital européen Georges-Pompidou i Paris for at modtage behandling.

Mandag meddeler avisens journalist Jean-Michel Décugis i et tv-interview med BFM TV ifølge svenske Aftonbladet, at den tyske motorsportslegende blev udskrevet igen 12. september.

- Det eneste vi ved, er, at han har fået en blodtransfusion, og at der er blevet tilføjet stamceller til hans blod, som skulle have en positiv effekt på hele kroppen - inklusive hjernen, siger Décugis.

Schumacher har rekorden for flest Formel 1-titler og grandprixsejre. Hele syv gange blev han kåret til verdensmester, og han vandt 91 løb i karrieren.

29. december 2013 var han ude for en alvorlig skiulykke, da han var på ferie med familien i de franske alper.

Racerkøreren var i kritisk tilstand, gennemgik to hjerneoperationer og blev lagt i kunstig koma i 189 dage.

9. september 2014 annoncerede familien, at han kunne forlade hospitalet i Lausanne og vende tilbage til hjemmet i schweiziske Gland - 254 dage efter sin ulykke.

Siden er der ikke sluppet meget ud om hans tilstand, men ifølge Le Parisien ankom Schumacher på en båre mandag i sidste uge til hospitalet l'Hôpital européen Georges-Pompidou i Paris.

Michael Schumacher fyldte 3. januar 50 år.

Romain Grosjeans position hos Haas er usikker, og det får andre kørere til at tilbyde sig. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 16. sep. 2019 - kl. 14:25 Kørerkabale hos Haas: Ny kører har tilbudt sig

Michael Schumacher har været gift med Corinna siden 1995. Foto: Daniel Maurer/AP/Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. sep. 2019 - kl. 08:47 Kritiserer Schumachers familie: Det er en skam

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Monza: To der står sammen

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere