Midt i succes: Kevin uheldig på sidste omgang

Kevin Magnussen kvalificerede Chip Ganassi Cadillacs bil nummer 01 på andenpladsen til IMSA-løbet i Long Beach, hvor han var marginaler fra pole

Dansk succes på Laguna Seca: Jensen vinder og Magnussen på podiet

Kevin Magnussen og makkeren Renger van der Zander er på vej frem i mesterskabet i IMSA’s store DPi-klasse.

Efter tre podieplaceringer i træk og senest en andenplads på Laguna Seca køres klassens næstsidste afdeling denne weekend i den sydlige del af Los Angeles’ forstæder.

Duoen starter på første startrække, efter Kevin Magnussen natten til lørdag kvalificerede Chip Ganassi-raceren som nummer to marginaler fra Acuras Felipe Nasr.

Brasilianeren kørte 1.11,620 minutter, mens Magnussen blev noteret for 1.11,724 minutter.

Med en startplacering som toer er der en god chance for endnu en topplacering til Kevin Magnussen og Renger van der Zande. Foto: Chip Ganassi Racing
Med en startplacering som toer er der en god chance for endnu en topplacering til Kevin Magnussen og Renger van der Zande. Foto: Chip Ganassi Racing

En tiendedel af et sekund langsommere og rent faktisk var makkerparret uheldige, da et uheld på banen stoppede kvalifikationen før tid.

- Vi kørte senere ud end de andre. Til slut var der et rødt flag, efter Kevin havde kørt hurtigst af alle i første sektor, så jeg tror, at vi kunne have snuppet den pole. Men P2 i Long Beach, og vi har alle kort at spille med, siger Renger van der Zande.

Long Beach byder på en gadebane med 11 sving omkranset af betonmure, så det er et af de stedet, hvor overhalinger er svære, og pole-position har betydning.

Samtidigt er der taler om et sprintløb på kun en time og 40 minutter.

Kevin Magnussen starter derfor i bilen og bliver afløst halvvejs af sin hollandske kollega.

Chip Ganassi Racing #01 ligger før weekenden firer i mesterskabet med 2527 point. Sæsonens anden sejr eller endnu en andenplads vil lune.

Filipe Albuquerque og Ricky Taylor er stukket lidt af i front (2765 point) efterfulgt af brasilianerne Pipo Derani/Felipe Nasr (2667 point) og briterne Oliver Jarvis/Harry Tincknell (2597 point).

Efter sin Le Mans-debut (billedet) er Kevin Magnussen tilbage i USA for at færddgøre sin IMSA-sæson. Foto: Jan Sommer
Efter sin Le Mans-debut (billedet) er Kevin Magnussen tilbage i USA for at færddgøre sin IMSA-sæson. Foto: Jan Sommer
 

Efter besøget i Californien afsluttes sæsonen midt i november med ti timer på Road Atlanta til Petit Le Mans.

Er man fan af amerikansk motorsport, er Long Beach stedet denne weekend.

LÆS OGSÅ: Holdt tilbage af Kevins aflagte bil

IMSA-løbet er kun support til Indycar-sæsonfinalen, som er den store begivenhed på den ikoniske bane.

Viaplay og TV3 Sport har rettighederne, mens Kevin Magnussen også kan følges på IMSA.com fra kl. 23.05.

Med alle Indycar-holdene til stede er der rig mulighed for Kevin Magnussen til at tale med nogle af dem, som har vist interesse for at tilknytte ham.

Midt i succes: Kevin uheldig på sidste omgang

Kevin Magnussen har tidligere nævnt bl.a. Laguna Seca som en del af motivationen for at køre i USA.