Mistede sædet til Kevin: Her tænder han af

Esteban Gutierrez viste sin vrede overfor Haas' teamchef Günther Steiner, efter han forlod banen i Brasiliansk Grad Prix

Det har ikke været en god uge for Formel-1-stjernen Esteban Gutierrez.

Den mexicanske F1-kører blev fredag smidt på porten af Formel 1-teamet Haas, da det blev offentliggjort, at Kevin Magnussen havde skrevet under på en aftale med det amerikanske hold.

Kevin Magnussens nye aftale betød, at Gutierrez må forlade Haas. Han offentliggjorde fredag på sin Twitter-profil, at han ikke kommer til at køre for Haas i det nye år.

Artiklen fortsætter under tweetet

Det var en frustreret Gutierrez, der søndag deltog i Brasilianske Grand Prix, for det hold der har givet ham en fyreseddel. Hans vrede kom til udtryk, da han efter løbet kom op at toppes med Haas' teamchef Günther Steiner.

Episoden skete i holdets garage efter Gutierrez havde forladt banen uden at færdiggøre løbet. Diskussionen mellem Günther Steiner og Esteban Gutierrez endte med, at Steiner tog hårdt fat i Formel-1-stjernens arm.

Den spændte stemning blev optaget på kamera, og Gutierrez' vrede strålede ud af ham.

Se episoden i klippet ovenover

Se også: Tager vigtigt skridt frem: Her er Kevins nye løn

 

Nedtoner situationen
Han har efterfølgende forklaret, at situationen ikke var af nogen større betydning, men at han på det tidspunkt var i sine følelsers vold.

- Jeg var ikke sur på nogen, det var bare dårlig timing. Bagefter grinte vi af episoden, siger Gutierrez til motorsportssiden F1i.

Esteban Gutierrez prøvede at nedtone sammenstødet overfor pressen og uddybede med, at der ikke kommer til at være nogle uoverensstemmelser mellem ham og Haas i fremtiden.

- Jeg gør mit bedste. Alle gør deres bedste. Jeg er professionel og vil give mit bedste - både for mig selv og for holdet skyld. Det er det hold, jeg kører for nu. Jeg har et til løb tilbage, og jeg har altid været en person, som ønsker at efterlade tingene gode og være professionel omkring det. Jeg har tænkt mig at give mit bedste indtil det sidste øjeblik, siger Esteban Gutierrez til F1i.

Esteban Gutierrez har dog tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han ikke kan forstå Haas' beslutning om at afskedige ham.

Læs hans reaktion her:
Se også: Mistede sædet til Kevin: Det var en unfair beslutning

Hvor kommet Kevin Magnussen til at tjene på sin nye kontrakt? Læs med her og se, hvordan den er skruet sammen

Foto: All Over Press Formel 1 - 11. nov. 2016 - kl. 18:49 Officielt: Magnussen bliver i Formel 1

Foto: All Over Press Formel 1 - 11. nov. 2016 - kl. 18:49 Officielt: Magnussen bliver i Formel 1

Foto: All Over Press Formel 1 - 11. nov. 2016 - kl. 18:49 Officielt: Magnussen bliver i Formel 1

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen