En tilskuer mistede livet, mens flere andre kom til skade, da der lørdag blev kørt VLN Endurance Championship på den berømte Nürbürgring i Tyskland.

Her mistede den 23-årige brite Jann Mardenborough kontrollen over sin Nissan GTR Nismo, der mistede jordforbindelsen i et sving og røg ud mod tilskuerne, der ellers troede sig i sikkerhed bag et hegn.
- Under dagens 'VLN 1'-ræs på Nürnbürgring Nordschleife indtraf der en alvorlig ulykke, hvor Nissan nummer 23 var involveret. Bilen er tilsyneladende kørt af banen på 'Flugplatz'-sektionen, røget over hegnet og landet på taget i en tilskuer-sektion. Adskillige tilskuere kom til skade i ulykken, og trods øjeblikkelig behandling har en mistet livet. De øvrige er bragt til hospitalet, skriver Nissan Nismo i en pressemeddelelse.

Jann Mardenborough slap selv billigt. Han kunne selv forlade bilen, inden han blev kørt på hospitalet.
I den kommende tid skal Nissan Nismo sammen med arrangørerne undersøge, hvordan ulykken kunne få så alvorlige og tragiske konsekvenser. Sauna-testen: Så hedt er Malaysias grandprix
Sauna-testen: Så hedt er Malaysias grandprix Alonso overrasket: Halvandet sekund er fundet