Motorsports-legende er død

Den amerikanske motorsports-legende Al Unser er død efter et længere kræft-forløb. Han blev 82 år gammel

Al Unser indstillede karrieren som 55-årig, men han gik ikke af vejen for at vise færdighederne ved andre lejligheder. Her er han som 77-årig bag rattet af en veteran-racer ved Indianapolis 500. Foto: Chris Graythen / GETTY IMAGES NORTH AMERICA/AFP/Ritzau Scanpix
Al Unser indstillede karrieren som 55-årig, men han gik ikke af vejen for at vise færdighederne ved andre lejligheder. Her er han som 77-årig bag rattet af en veteran-racer ved Indianapolis 500. Foto: Chris Graythen / GETTY IMAGES NORTH AMERICA/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Motorsport

Et af motorsportens helt store navne har tjekket ud. Således åndede Al Unser ud torsdag - han blev 82 år.

I sit fædrene USA var han en sand legende. Han kom ud af den racing-gale Unser-familie, hvor både faderen, de to onkler og hans brødre Jerry og Bobby.

Alle tre brødre har prøvet kræfter med det ikoniske Indianapolis 500, hvor lillebror Al dog viste sig at have de bedste evner - selvom Bobby nåede at vinde det imponerende tre gange.

Al sejrede nemlig fire gange i løbet i sine i alt 28 forsøg fra 1965-1993, hvilket er en rekord, han deler med tre andre, AJ Foyt, Rick Mears og Hélio Castroneves.

I sommer deltog Al Unser i en ceremoni sammen med de tre øvrige firdobbelte vindere af Indianapolis 500. Foto: Doug McSchooler/AP/Ritzau Scanpix
I sommer deltog Al Unser i en ceremoni sammen med de tre øvrige firdobbelte vindere af Indianapolis 500. Foto: Doug McSchooler/AP/Ritzau Scanpix

Af samme grund blev han i 1986 optaget i Indianapolis Motor Speedway Hall og Fame - et år inden hans sidste succes på den ovale racerbane, hvor han i en alder af 47 år er den ældste vinder af løbet nogensinde.

Al Unser nåede også at vinde den samlede VM-stilling i Champ Car/Indy Car tre gange, 1970, 1983 og 1985, hvor han over 30 år indkørte 39 sejre og 97 podieplaceringer.

Hans søn Al jr. kom til Champ Car i 1982 og kørte altså i 13 sæsoner med og mod sin far - og han vandt såmænd Indianapolis 500 i både 1992 og 1994.

Al Unser fik konstateret kræft i 2004, og han døde af den sygdom i sit hjem i New Mexico.

 

 

 

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.