Motorsports-stjerne ville have være død, hvis ikke...

Casper Elgaards fader og promotor Peter Elgaard er ovenud lykkelig for den nye halskrave

Casper Elgaards bil havde det ikke godt efter uheldet. (Foto: Bente Mattie Nielsen)
Casper Elgaards bil havde det ikke godt efter uheldet. (Foto: Bente Mattie Nielsen)

- Hvis det havde været i gamle dage, ville Casper havde været død.

Den rystende påstand kommer fra faderen, promotor Peter Elgaard, der i dommertårnet næsten var på første række, da sønnen, den forsvarende DTC-mester Casper Elgaard var involveret  i det værste uheld i mange år på Jyllands-Ringen.

Med omkring 180 km i timen blev mesteren sendt sendt af banen og i rotation af konkurrenten, Jan Magnussen, og et autoværn blev lagt ned, da den sort/orange Ford Mustang blev slået til vrag..

Se også: Den søndag glemmer Big Mag ikke

Kun motoren og måske gearkassen kan genbruges på den ellers totalskadede racerbil.

- Det var den nye halskrave, kaldet HANS, og sæderne med 'ører', som reddede Caspers liv, siger Peter Elgaard.

- Når bilen kommer i rotation, bliver G-påvirkningen enorm, men kraven er bl. a. med til at holde hovedet på plads.

- Det kunne være endt som med Allan Simonsen i Le Mans, siger Peter Elgaard, der selv var forbavset over sin egen manglende reaktion ovenpå uheldet.

Faderen fik hurtigt en radiomelding om, at sønnen rørte på sig, så han kunne hurtigt ånde lettet op og konstatere, at det værste uheld var endt lykkeligt.

Se også: Kæmpe crash afbryder DTC-løb

Det er ikke mange år siden, at det ville have været værste ulykke siden den forfærdelige ulykke på Ring Djursland i 1967 med to døde og fem sårede.

- Casper Elgaard vil nok være øm i morgen (mandag, red.), men ellers er han sluppet uskadt fra uheldet, fortæller Peter Elgaard.

Uheldet betød, at den forsvarende mester Casper Elgaard formentlig mistede mulighed for at genvinde titlen, da han naturligvis ikke kom ud at køre mere ved årlige Grand Prix..

I hvert fald har Jan Magnussen, der var uforskyldt i uheldet, skaffet sig en fordel inden næstsidste løb på Rudskogen i Norge om godt to uger.

Jan Magnussen kunne forlade Jyllands-Ringen med et forspring på 14 point i duellen med Casper Elgaard om titlen.

- Jeg føler med Casper, men jeg havde ingen chance, fordi han trak på tværs ind i et område, hvor jeg allerede befandt mig, siger Jan Magnussen.

I front er lige nu Big Mags nevø, den tidligere mester Dennis Lind, men han kan modsat de to andre ikke nøjes med kun at smide tre heats væk ved sæsonens afslutning, men hele seks heats, fordi han blev disket og straffet på Padborg Park efter at have påkørt en konkurrent med fuld overlæg i indgangen til pitten. 

Det blev tidligere Champ Car-kører Ronnie Bremer, som efter en problemfyldt sæson kunne lade sig hylde som vinder af et velbesøgt Grand Prix.

- I mesterskabet har jeg ingen chance, men jeg kan altid gøre reklame for mig selv ved at vinde nogle løb, siger Ronnie Bremer.

11 kommentarer
Vis kommentarer