Nedtur for dansk legende: Misser Le Mans

For første gang i 24 år bliver Jan Magnussen ikke en del af det prestigefyldte 24-timers løb

Jan Magnussen glipper Le Mans. Foto: Emil Agerskov
Jan Magnussen glipper Le Mans. Foto: Emil Agerskov
Følg Motorsport

Fredag kom listen med de 186 kørere, der skal deltage ved Le Mans.

Normalt er danske Jan Magnussen blandt kørerne. Senest, han ikke var med, var helt tilbage i 1998.

For første gang i 24 år bliver løbet dog uden den danske racerkører.

- Det er ærgerligt, men det er jo ikke fordi, jeg ikke har prøvet at køre løbet før. Men det er da irriterende, for jeg ville skide gerne have været med, siger 48-årige Magnussen til TV 2 Sport.

- Det er et fantastisk løb og absolut årets højdepunkt for enhver racerkører. Det er tough.

Jan Magnussen skal ikke køre Le Mans i år. Foto: Jan Sommer
Jan Magnussen skal ikke køre Le Mans i år. Foto: Jan Sommer
 

Jan Magnussen ville gerne have kørt i LMP2-klassen med Team High Class Racing. Det var samme team, han også kørte for seneste år med Anders Fjordbach samt sin søn Kevin Magnussen.

Sønnike leverede tidligere på året som bekendt et sensationelt comeback til Formel 1 og skulle derfor ikke køre med.

Jan Magnussen og teamet er placeret på reservelisten, men hvis der skulle blive en plads ledig, betegner han det som 'for sent', er meldingen til TV 2 Sport.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+