Nu hævner de sig på stjernen

Derfor kan den japanske bilgigant fortryde veto

Honda må være misundelige på den succes, som Fernando Alonso har opnået hos Toyota (Foto: Jan Sommer)
Honda må være misundelige på den succes, som Fernando Alonso har opnået hos Toyota (Foto: Jan Sommer)

Det er helt klart tak for sidst, men det kan ende med et selvmål.

Honda har nedlagt veto mod, at den dobbelte Formel 1-verdensmester, sportsvognsverdensmester og Le Mans-vinder Fernando Alonso skal køre USA's største racerløb, Indy 500 for Andretti Motorsport med en Honda-motor.

Andretti-familien, hvor 'overhovedet' er den tidligere Formel 1-verdensmester Mario Andretti, forsøgte ellers til det sidste at få Honda på andre tanker, fordi det var en succes, da Fernando Alonso i 2017 kørte Indy 500 for Andretti-familien og førte undervejs, inden han udgik med en Honda-motor, der røg i luften.

Det er en sejr i Indy 500, som den 38-årige spanier står og mangler for at blive den anden kører, der har lavet en Triple Crown, altså vinde Monacos Formel 1 Grand Prix, Le Mans og Indy 500.

Briten Graham Hill er den eneste, der har vundet de tre løb, men Triple Crown er, når det kommer til stykket ikke meget andet end en kuriositet, der er 'tyvstjålet' fra galopsporten.

Med Hondas veto skal Fernando Alonso ud at finde en 'ledig' bil med en Chevrolet-motor til løbet, som afvikles 24. maj.

Formentligt vil spanierens chance for at vinde ikke være mindre, fordi 2019-udgaven af det berømte løb blev vundet af franskmanden Simon Pagenaud i en Penske med en motor fra Chevrolet.

McLaren, som fortsat støtter deres tidligere førstekører, gør come back i Indy Car og har foreksempel en ledig bil til den kommende sæson.

De ærekære japanere hos Honda har været sen til at nedlægge veto, og det skyldes formentligt, at Fernando Alonso i tiden hos McLaren med Honda-motor sendte den ene sviner afsted efter den anden til Japan.

Efter bruddet har McLaren vist fremgang i Formel 1, mens Honda omvendt er begyndt at vinde Formel 1-løb i samarbejdet med Red Bull, så bruddet har været lykkeligt for begge parter.

Samtidigt fik Fernando Alonso meget større succes ved at skifte til Hondas rival på hjemmebane, Toyota, som udover at have vundet både VM og Le Mans også har haft den alsidige spanier ud at køre med i årets udgave af Dakar Rally i Saudi Arabien.

Nu er der ikke andet i kalenderen end Indy 500, hvor Fernando Alonso med eller uden en Honda-motor vil være blandt favoritterne.

Den dobbelte Formel-verdensmester Fernando Alonso står i skrivende stund uden en bil til Indy 500 (Foto: Jan Sommer)
Den dobbelte Formel-verdensmester Fernando Alonso står i skrivende stund uden en bil til Indy 500 (Foto: Jan Sommer)
 

Motorsport - 15. jan. 2020 - kl. 19:14 Her går det galt for F1-legende

Se også: Ny boss leder McLaren-revolution

Motorsport - 16. maj. 2019 - kl. 08:54 Alonso i voldsomt crash

 

1 af 2 Det er ikke utænkeligt, at Kevin Magnussen igen vil blive kollega med Fernando Alonso. Sidstnævnte udelukker ikke et come back i 'kongeklassen'. Foto: Jan Sommer.
2 af 2 Honda må være misundelige på den succes, som Fernando Alonso har opnået hos Toyota (Foto: Jan Sommer)
25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere