Ny nedtur: - Hvad fanden kan man gøre?

For andet løb i træk glippede en stor sejr i 11. time for Kevin Magnussens Cadillac

Kevin Magnussen fortæller om de tidlige år og hans begejstring for racerløb i USA kontra Europa.

Den amerikanske odyssé for Kevin Magnussen havde potentialet til at starte som et eventyr.

24 timers-løbet på Daytona og 12 timers-løbet på Sebring er de to største racerløb for sportsvogne i Nordamerika.

Sammen med sine teamkammerater hos Chip Ganassi Racing havde den 28-årige danskerne hænderne på begge trofæer for så at se dem glide ud af hænderne til allersidst.

- De to løb, vi lige har kørt, er nogen, man rigtig gerne vil vinde, og vi lå lunt i svinget til at kunne vinde både på Daytona og her på Sebring. Den svier lidt må jeg sige, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

På Daytona sidst i januar punkterede teamkammeraten Renger van der Zande fem minutter før ternet flag, mens tredjekøreren Scott Dixon i føring på Sebring blev ramt af en langsommere bil før trioens sidste kørerskift.

- Der er ikke noget at gøre ved det. Der var selvfølgelig dårlig stemning. Hvad fanden kan man gøre? Vi gjorde jo næsten alt rigtig og kørte et sindssygt godt løb, men var bare lige på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da Scott bliver ramt.

Sæsonen er lang, så Kevin Magnussen glæder sig over, hvor konkurrencedygtige Chip Ganassis Racings Cadillac har været fra sæsonstart.

- Nu skal vi i gang med sprintløbene, og der kommer en masse sindsygt fede baner rundt i USA. For mig bliver det vildt fedt. Og så vil jeg bare gerne vinde et racerløb snart. Det kan jeg snart ikke vente med mere, siger han.

Cadillacen med nummer 01 lå etter eller toer det meste af tiden i de første 11 timer på Sebring. Foto: Chip Ganassi Racing
Cadillacen med nummer 01 lå etter eller toer det meste af tiden i de første 11 timer på Sebring. Foto: Chip Ganassi Racing
 

Sidst Kevin Magnussen stod øverst på et podie var 20. oktober 2013 til det afsluttende løb i Formel Renault 3.5.

IMSA-sæsonen for prototyper strækker sig over 10 afdelinger, bilerne er tæt matchede, så det bør der blive rettet op på. Den samlede førsteplads er også fortsat inden for rækkevidde.

- Mesterskabet betyder meget. Jeg kunne godt tænke mig at komme her og få succes. Det er målet.

- Skulle jeg vælge mellem Daytona og Sebring eller mesterskabet, så blev det Daytona og Sebring. Men eksempelvis finalen Petit Le Mans er også et kæmpestort løb, og et man gerne vil vinde.

- Nu har vi kørt Daytona og Sebring uden nogen trofæer. Det skal vi have rettet op på, siger Magnussen.

For racerkøreren handler året i USA også om at prøve kræfter med noget helt andet end de ofte lidt kliniske baner i Formel 1. Her har sæsonstarten ikke skuffet.

- Det er som at ryge tilbage til 60’erne. Amerikansk motorsport er, som det altid har været. Det er vildt på den der rodeo-måde. Old school, siger danskeren.

Forfulgt af uheld: - Tung en at sluge

Du overlever ikke som et røvhul

- Banerne er uændret, og jeg mener uændret. Asfalten i sving et på Sebring er den samme, som Ken Miles, Dan Gurney og alle de gutter lå og kørte på. Der er ikke engang kommet ny asfalt i sving et.

Navnene vil vække minder for de historisk interesserede, og dem som så Hollywood-blockbusteren Le Mans ’66.

Det blev dog til dansk succes på Sebring.

Ved at vinde LMP2-klassen gav Mikkel Jensen et nyt eksempel på det store talent, som har sikret ham en kontrakt fra næste år med Peugeots hypercar-projekt sammen med Kevin Magnussen.

Næste løb i IMSA-serien køres midt i maj i Ohio.

Spiller du Motor Manager på holdet.dk? Er svaret ja, så tilmeld dig til den åbne gruppe ‘Bank Ekstra Bladets klogeåger’, hvor trekløveret Jason Watt (Always Bet on Black), Jan Sommer (Boys of Sommer) og Jonas Hüttel (The Penfold Hearts) deltager. Det bliver næppe svært ...

Magtforholdet på årets F1-grid

Mikkel Jensen (t.v.) sammen med teamkammeraterne efter triumfen på Sebring i LMP2-klassen. Foto: PR1/Mathiasen Motorsports
Mikkel Jensen (t.v.) sammen med teamkammeraterne efter triumfen på Sebring i LMP2-klassen. Foto: PR1/Mathiasen Motorsports
 

Her er Kevins nye liv

Nyt i F1: 13 ting, du skal vide

Recept på fiasko: - Hvad tænker Haas på?!