Annonce:
Annonce:

På eksklusiv liste: Dansk stortalent imponerer i USA

Evaluering af hele Indycar-sæsonen fremhæver Christian Lundgaards ene optræden

Annonce:
Følg Motorsport

Midt i en problemfyldt Formel 2-sæson blev Christian Lundgaards smuttur i sommerpausen til USA og Indycar-debut et tiltrængt boost både for østjydens selvtillid, men også omdømme.

Optrædenen for Rahal Letterman Lanigan Racing kan meget vel ende munde ud i en Indycar-karriere - det arbejdes der på i øjeblikket - og så understregede den, at når Lundgaard har det rigtige værktøj, leverer han resultaterne.

Debuten gik ikke ubemærket hen.

Christian Lundgaard døjede med et maveonde efter sin fornemme kvalifikation. Foto: RLL Racing
Christian Lundgaard døjede med et maveonde efter sin fornemme kvalifikation. Foto: RLL Racing
 

Heller ikke da motorsportsmediet The Race gennemgik den forgangne sæson.

- At kvalificere sig som nummer fire i sin Indycar-debut er yderst imponerende, og Christian Lundgaard gjorde i den grad opmærksom på sig selv på Indianapolis’ racerbane, skriver The Race. 

Annonce:

- Strategien i løbet og et par mindre fejl førte til en 12. plads, men det var stadig en fantastisk start på Indycar-karrieren, hvor det ser ud til, at han vil være succesfuld, hvis han kommer tilbage i fremtiden.

Ikke overraskende topper spanske Álex Palou listen efter at have vundet titlen for Chip Ganassi i sin anden sæson, efter den nu 24-årige skiftede japansk Super Formula ud med den største formel-klasse i USA.

Christian Lundgaards navn optræder på listen over ‘deltidskørere’, som dækker over de 19 racerkørere, der deltog i mindre end en sæson.

Under selve løbet passede Christian Lundgaard for meget på sine dæk, men Indycars Firestone kan holde til mange flere tæsk end Formel 2's Pirelli, så det kostede på stopuret. Foto: RLL Racing
Under selve løbet passede Christian Lundgaard for meget på sine dæk, men Indycars Firestone kan holde til mange flere tæsk end Formel 2's Pirelli, så det kostede på stopuret. Foto: RLL Racing
 

Han er højst placeret blandt kørere, som ikke var med i USA’s største racerløb, Indianapolis 500. Her indsætter mange teams en tredje eller sågar fjerde bil.

Prominente navne, som ikke bliver nævnt, tæller Pietro Fittipaldi, Kevin Magnussen og Juan Pablo Montoya.

Deltidslisten toppes ganske forståeligt af Indianapolis 500-vinderen Hélio Castroneves.

LÆS OGSÅ: Christians team ramt af maveonde: Kaos-dag

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: