Racerstjerne fyret for racistisk udbrud

Nascar-køreren Kyle Larson fik sparket, efter han sagde 'nigger' på et livestream

Kyle Larsons sprog har kostet ham jobbet. Foto: Christian Petersen/AFP/Ritzau Scanpix
Kyle Larsons sprog har kostet ham jobbet. Foto: Christian Petersen/AFP/Ritzau Scanpix

27-årige Kyle Larson blev indtil for ganske nyligt regnet som en af de kommende superstjerner i den amerikanske Nascar-serie.

Hans opstigen mod stjernerne standsede brat efter en racistisk udtalelse søndag aften, som tirsdag resulterede i en fyreseddel fra Chip Ganassi Racing.

Ligesom al anden motorsport holder Nascar stille for tiden, hvorfor fokus for mange kørere i stedet er på e-racing. I et felt på 60 kørere var Larson søndag aften ved at gøre sig klar til virtuelt race, som blev livetransmitteret på hans Twitch-kanal, da han tilsyneladende havde et mikrofonproblem og ikke kunne komme i kontakt med sin kollega.

- Kan du ikke høre mig, spurgte han og fortsatte:

- Hey, nigger!

De andre på kanalen stemte ifølge motorsport.com straks i med kommentarer som ‘wow’, 'yikes' og ‘Kyle, du taler til alle, makker’.

N-ordet, som det kaldes på de kanter, er der nul-tolerance over for. Ikke mindst når det bliver ytret af en hvid mand fra Californien, som udøver en sport, der især er populær i Midtvesten og sydstaterne.

Nascar-organisationen var hurtig til at fordømme det nedsættende sprog og suspendere den 27-årige racerkører. Det samme gjorde arrangøren iRacing på ubestemt tid.

McDonald’s og Credit One Bank trak sig som personlige sponsorer mandag, men understregede, at det ville blive ved med at støtte teamet, hvis de fandt en anden kører.

Mens Nascar ligger stille grundet coronakrisen, køres der virtuelt i stedet. Foto: CHRIS GRAYTHEN/AFP/Ritzau Scanpix
Mens Nascar ligger stille grundet coronakrisen, køres der virtuelt i stedet. Foto: CHRIS GRAYTHEN/AFP/Ritzau Scanpix
 

Tirsdag kom fyresedlen så fra Chip Ganassi Racing.

- Efter længere overvejelse har Chip Ganassi Racing besluttet, at det afslutter samarbejdet med kører Kyle Larson. Som vi sagde tidligere, var Kyles bemærkning både stødende og uacceptabel med henhold til vores organisations værdier. 

- Som vi fortsatte med at evaluere situationen med de relevante parter, stod det klart, at dette var den eneste passende beslutning, lyder det i en pressemeddelelse ifølge Reuters.  

Det tog to timer  at redde den forulykkede Ryan Newman ud af bilvraget (Foto: Ritzau Scanpix) Motorsport - 19. feb. 2020 - kl. 11:05 Godt nyt efter verdens værste ulykke

Se også: Drengerøvene sluppet løs: - Jeg var sikker på, vi ville køre af

42 kommentarer
Vis kommentarer