Ringen er sluttet: Familien vandt

Sportsligt utur, men Magnussen-klanen fik skrevet slægtshistorie med løb sammen på Le Mans

En tydelig rørt Jan Magnussen får knus og kindkys af sin hustru Christina. Foto: Jan Sommer
En tydelig rørt Jan Magnussen får knus og kindkys af sin hustru Christina. Foto: Jan Sommer

LE MANS (Ekstra Bladet): Kiggede man ind i garagen hos High Class Racing på det rigtige tidspunkt kunne man tro, at Jan og Kevin Magnussen sammen med Anders Fjordbach havde vundet noget stort til 89. udgave af de 24 timer på Le Mans, som teamet hyldede en af løbets bedste menneskehistorier.

Selv om en 17. plads ud af 25 tilmeldte biler i LMP2-klassen ikke fortjener en ode, blev der skrevet endnu et stykke dansk og international motorsportshistorie.

Magnussen-klanen er del af en meget eksklusiv gruppe racerkørere, som også tæller eksempelvis Verstappen, Hill og Schumacher, hvor både far og søn har kørt Formel 1.

Nu har de ligesom Andretti, Brundle og Mansell også prøvet at køre verdens største motorløb sammen.

- Jeg synes, det har været fantastisk at prøve at være holdkammerater med min far. Det lukker ligesom historien på en eller anden måde. Ikke fordi at den ikke skal fortsætte, men det sætter en sløjfe på det, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet. 

Afslappet stemning hos High Class Racing, mens Jan Magnussen kører bilen i mål. Til venstre står Anders Fjordbach og til højre Christina Magnussen. Foto: Jan Sommer
Afslappet stemning hos High Class Racing, mens Jan Magnussen kører bilen i mål. Til venstre står Anders Fjordbach og til højre Christina Magnussen. Foto: Jan Sommer
 

Han havde sin hustru Louise og datter Laura med til Frankrig, og selv om Jan Magnussens børn var blevet hjemme, skinnede det igennem, at det var familiens projekt.

Løbet var præget af motorproblemer, en påkørsel og en punktering. Den sportslige skuffelse sad i kroppen på Jan Magnussen, efter han havde kørt sidste stint.  

Men andre og større følelser trængte sig på den 48-årige far til tre.

- Jeg er både rørt over situationen, og jeg kan mærke, at det sidder lidt oppe i halsen. Det er lige dele glæde og skuffelse, siger han.

- Jeg er superglad over, at det lykkedes, og vi gjorde det her sammen, men det er svært ikke at være skuffet over resultatet, og hvordan det er gået. Der har bare været problemer hele tiden. Det er jeg selvfølgelig lidt ked af, men det har været et fantastisk projekt og fantastisk at opleve sammen med Kevin, siger Jan Magnussen.

Jan Magnussen fik en klump i halsen, da han gjorde status over oplevelsen. Foto: Jan Sommer
Jan Magnussen fik en klump i halsen, da han gjorde status over oplevelsen. Foto: Jan Sommer
 

Om en måned fortsætter sæsonen i USA for Kevin Magnussen.

Med skiftet til Peugeot og den nye Hypercar-klasse venter der flere Le Mans i nær fremtid.

Debuten på Circuit de la Sarthe var trods bilproblemerne noget, han naturligvis aldrig glemmer.

- Lige nu står vi begge to og er vanvittigt skuffede. Det kan være, man forestiller sig, at vi bare tager hertil og hygger os, fordi vi er far og søn. Men det har også været fedt at opleve, at vi ER konkurrencemennesker og 100 procent fokuserede på at vinde. Alt andet end at vinde, og så står man og ser sur ud. Sådan skal det være, siger Kevin Magnussen.

Mange følelser hos Jan Magnussen og Kevin Magnussen, som var skuffede over deres Le Mans-resultat, men stolte af at det lykkes at køre løbet sammen. Foto: Jan Sommer
Mange følelser hos Jan Magnussen og Kevin Magnussen, som var skuffede over deres Le Mans-resultat, men stolte af at det lykkes at køre løbet sammen. Foto: Jan Sommer
 

Umiddelbart ser det ikke ud til, at familieprojektet kan gentages, men man skal aldrig sige aldrig.

- Jan, hvor mange flere Le Mans har du i dig?

- Hvad er rekorden, spørger han med det samme efter sin 23. optræden på den ikoniske bane.

- Hvis man må stille op i en kiste, tror jeg, at han gør det, indskyder Kevin Magnussen ...

Svaret på spørgsmålet er 33 og indehaves af franske Henri Pescarolo, som kun missede et Le Mans fra 1966-1999.

En lille hyggelig familiestund på startgridden, hvor Kevin Magnussen for en sjælden gangs skyld havde sin familie med. Foto: Jan Sommer
En lille hyggelig familiestund på startgridden, hvor Kevin Magnussen for en sjælden gangs skyld havde sin familie med. Foto: Jan Sommer
 

Står stjernerne rigtig, kan en Magnussen-bil kommer på tale allerede i 2022, da der ingen garantier er for, at Peugeot når at få sin Hypercar klar i tide.

- Der er ingen grund til at sige nej, men det er ikke noget, vi tager stilling til lige nu. Vi skal hjem og have lidt søvn. Så vil skuffelsen lægge sig på et tidspunkt, og vi vil tænke tilbage på et fantastisk projekt, og en rejse hvor det gik fra at være snak til, at vi rent faktisk står her og har kørt Le Mans sammen. Så tager vi derfra, siger Kevin Magnussen. 

De to biler fra danske High Class Racing kørte over målstregen sammen. Marco Sørensen, Dennis Andersen og Ricki Taylor sluttede 13'er i LMP2 - og firer i LMP2 Pro/Am-klassen. Foto: Jan Sommer
De to biler fra danske High Class Racing kørte over målstregen sammen. Marco Sørensen, Dennis Andersen og Ricki Taylor sluttede 13'er i LMP2 - og firer i LMP2 Pro/Am-klassen. Foto: Jan Sommer

Billedgalleri: 24 timer med biler

Starten var våd.
De tunge skyer truede hele lørdagen
Nicklas Nielsen i nr 83 var stærkt kørende
Pit stop for Kevin Magnussen
High Class Racing kørte sammen over stregen
Trængsel i sandkassen
Kevin Magnussen var stærkt kørende i regnen
High Class mekanikerne på arbejde
Den amerikanske film producer og film instruktør James Glickenhaus er en så stor motorsportsfan, at han har startet sit eget team
Kevin Magnussen kravler ud af bilen
Kevin Magnussen i natten

Ringen er sluttet: Familien vandt

Tom Kristensen besøgte Jan og Kevin Magnussen før Le Mans.