Den tidligere Formel 1-verdensmester Michael Schumacher kæmper stadig en hård kamp for at vende tilbage til livet efter sit ski-uheld i slutningen af december 2013.
I går havde Schumacher fødselsdag, og verden over blev den nu 46-årige tysker hyldet.
- Tillykke med dagen, min bror. Vær stærk. Elsker dig, skrev Schumachers tidligere Ferrari-kollega, Felipe Massa, meget rørende på Twitter.
Også fra officiel side var der lykønskninger fra Ferrari.
Direktør frasiger sig ansvar: Var Schumachers egen skyld
- Alle i Ferrari og alle hans fans vil i dag tænke endnu mere end normalt på, hvor meget han gjorde for at få mærket fra Maranello til skinne, lyder det bilfirmaets officielle side.
- I år vil Michael bruge sin fødselsdag hjemme med dem, der er tæt på ham. Han fortsætter dagligt sin rehabilitering. Alle i Ferrari og alle hans fans verden over sender alle de bedste hilsener. Og som altid, Forza Michael!, lyder det.
I Schumachers hjemby, Kerpen, blev den tyske racerkører også hyldet.
TV: Et år efter ulykken: Schumacher forandrede en hel by
Schumacher-manager: 'Ven' lyver om tilstand
Medlemmerne af Schumachers fanklub var mødt op i Kerpen, hvor de klokken 14 lod 46 balloner stige til vejrs. Hver eneste ballon havde påtrykt et foto af Michael Schumahcer.
Også fodboldspilleren Toni Kroos kom med lykønskning til sin landsmand.
- Tillykke med fødselsdagen Michael Schumahcer, skrev han på Twitter og brugte hashtagget #keepFightingMichael
Også nuværende Formel 1-kørere som Daniil Kvjat og Romain Grosjean huskede at ønske Schumahcer tillykke.
Ekstra Bladet har været på besøg i Schumachers hjemby - se indslaget her:
Det er i øjeblikket uvist, hvordan Michael Schumachers tilstand er, men lægerne har givet ham en tidsramme på et til tre år, hvor der skal komme forbedringer.
Schumahcers manager Sabine Kehm har fortalt, at der de seneste uger og måneder har været fremgang, men det er blevet afvist, at han allerede nu skulle kunne genkende sin kones og børns stemmer.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.