Rystede verden med skræk-ulykke: Nu laver benamputeret kæmpe-comeback

Efter at have vundet OL-guld i paracykling er Alex Zanardi tilbage på racerbanen, hvor han stiller op i Daytona 24 timer

Den tidligere Formel 1-kører og Indy Cart mester Alex Zanardi gør klar til et kørerskifte (Foto: AP)
Den tidligere Formel 1-kører og Indy Cart mester Alex Zanardi gør klar til et kørerskifte (Foto: AP)

En gang racerkører - altid racerkører.

Uanset hvad.

Et forbilledligt eksempel er den dobbelte Indy Cart-mester, Alex Zanardi.

Den 52-årige italiener fik brutalt ændret sit liv i af motorsportens værste ulykker, hvor lægerne som det første måtte amputere begge ben for at redde ham.

Selv om han siden hen er blevet en af verdens allerbedste paracyklister og vundet både OL- og VM-guld, er hjertet ikke holdt op med at banke for de hurtige biler.

Når sæsonens første storløb, Daytona 24 timer, køres i sidste weekend af januar, er køreren, som alle vil tale om, den tilbagevendte Alex Zanardi.

Udover den fornemme Indy Cart-karriere har han kørt Formel 1 i to omgange for blandt andet for Jordan og Willams.

Den erfarne kører uden ben har i den grad stjålet opmærksomhed fra Formel 1-verdensmester Fernando Alonso, Spanien, Formel 1's 'rekordmand' Rubens Barrichello, Brasilien, Indy 500-vinderne Juan Pablo Montoya, Colombia og Helio Castroneves, Brasilien.

Ulykken, som ændrede Alex Zanardis liv så radikalt, skete på Lausitzring i det gamle DDR, hvor der efter amerikansk forbillede er blevet bygget en højhastighedsbane i et gammelt kulmineområde.

Derfor var den amerikanske Cart-serie på gæstevisit i september 2001.

Med 13 omgange tilbage gik det galt for Alex Zanardi.

Efter et sidste pitstop var han tilbage på kolde dæk, og da han var ved at få racerbilen op i topfart, snurrede han rundt og mistede kontrollen over den muskelsvulmende racerbil.

Italieneren røg på tværs af banen og blev ramt med 322 km i timen af canadieren Alex Tagliani.

Kollisionen var så voldsom, at Alex Zanardis racerbil på det nærmeste delt i to.

Så brutal var ulykken, da Alex Zanardi forulykkede i et løb i Tyskland. Foto: Onlinesport
Så brutal var ulykken, da Alex Zanardi forulykkede i et løb i Tyskland. Foto: Onlinesport

Han var så hårdt kvæstet, at lægerne som det første måtte amputere det ene ben ved hoften og det andet ved knæet.

Samtidigt fik han have tilført masser af blod, fordi han var ved forbløde.

Den brutale ulykke var blot en af flere det samme år på banen tæt på Cottbus.

Danmarks største navn, Tom Kristensen mistede blandt andet læremesteren, Michele Alboreto, Italien, som blev dræbt under en Audi-test forud for Le Mans, mens en marshall blev dræbt i forbindelse med en anden test.

Nogle år efter ulykken kunne Alex Zanardi køre med i diverse standardvognsløb, men hans navn dukkede først for alvor op igen, da han af alle steder ved VM i paracykling i Roskilde 2011 vandt sølv.

Året efter blev det til OL-guld i London, og der var på ny OL-guld fire år senere i Rio de Janeiro.

I de mellemliggende år har han også vundet den ene VM-guldmedalje efter den anden i 'håndcykling'.

Efter motorsporten har Alex Zanardi kastet sig over paracykling, hvor han er blandt verdens allerbedste. Foto: PHOTOSHOT
Efter motorsporten har Alex Zanardi kastet sig over paracykling, hvor han er blandt verdens allerbedste. Foto: PHOTOSHOT

Nu er han tilbage bag rattet på den store scene i Daytona, Florida, hvor han er en af kørerne i en BMW M8 i GT Le Mans-klassen.

En af konkurrenterne er den forsvarende amerikanske sportsvognsmester Jan Magnussen i Corvette, som i testen forleden viste sig at være brandvarm og kørte hurtigst af alle i klassen.

Sidstnævnte vil i løbet have dansk selskab i form af den tidligere mester Christina Nielsen, som i GT Daytona-klassen er med i en bil med udelukkende kvindelige chauffører.

Hun er i øvrigt utroligt omsværmet.

Efter løbet på Daytona fortsætter hun til Australien til det berømte Bathurst 12 timer, hvor også den nye danske BMW-fabrikskører Mikkel Jensen er på startlisten.

Løbet har et dansk aftryk, da pokalen til køreren på pole position er 'The Allan Simonsen Pole Position Trophy'.

I flere år var sidstnævnte et kæmpe navn i Australien med blandt andet med en hurtigste omgang, hvor der gik flere år, inden den blev slået.

Det var 'down under', at fynboen lagde grunden til karrieren, som fik en tragisk afslutning på Le Mans i 2013.

Se også: Formel 1-kører mistede benene: Gik medaljeamok under PL

Se også: Forrygende optakt: Magnussen brandvarm i USA

Se også: Kæmpetalent vågen efter benamputation: Han er usædvanlig positiv

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere