Rystet efter sabotage til dansk race: - Det er en eller flere fra 'inderkredsen'

Copenhagen Historic Grand Prix trak ikke kun overskrifter for selve løbet, og der er stor forargelse at spore efter, at sabotage prægede optakten

John Nielsen er sikker på, at der ikke blot er tale om drengestreger. Foto: Jan Sommer.
John Nielsen er sikker på, at der ikke blot er tale om drengestreger. Foto: Jan Sommer.

BELLAHØJ (Ekstra Bladet): Ingen tør tænke, hvad der ville være sket, hvis ikke sabotagen var blevet opdaget i tide.

Den tidligere Le Mans-vinder og nuværende teamchef hos Flexlease/Strøjer Tegl, John Nielsen, vil gerne skrive under på, at det kunne være gået meget galt at forulykke med 230 kilometer i timen under Copenhagen Historic Classic.

Banen omkring Bellahøj i København er omgivet af betonklodser.

Natten søndag havde en eller flere været på spil og pillet og justeret  ved flere af bilerne i Danish Thundersport Championships.

Der var blandet andet blevet skruet på støddæmperne, lettet på tændrørshætter og stukket hul i slanger til servostyringen.

Sabotagen havde ikke kun ramt et enkelt team, men flere deriblandt  Flexlease/Strøjer Tegl, Magnussen Racing Experience, STARK Racing.

- Der er ikke tale om drengestreger. Det er gjort af en eller flere, som ved, hvad de har med at gøre, siger John Nielsen.

- Det gør det hele meget værre, at det er en eller flere fra 'inderkredsen', som har forsøgt at sabotere bilerne.

- Sabotagen har fået alle team til at dræne deres benzintanke, fordi ingen kunne vide sig sikker på, om der var blevet smidt en sukkerknald i tanken, fortæller John Nielsen.

For 9. gang kørte de danske racerkørere penge ind til til Rigshospitalets børne -og ungeprogram ved at være chauffører for betalende gæster. Foto: Jan Sommer.
For 9. gang kørte de danske racerkørere penge ind til til Rigshospitalets børne -og ungeprogram ved at være chauffører for betalende gæster. Foto: Jan Sommer.

Copenhagen Historic Classic gør meget for at beskytte de mange kostbare racerbiler, og der har været hyret 15 vagter med hunde til at bevogte biler.

Vagterne har ikke overblik over, om der er mekanikere og andre, som i løbet natten skal rode med biler. Det er nemlig ikke usædvanligt.

Sabotagen er i følge DTC's tekniske chef Jørgen Agergaard ganske uhørt og noget lignende er kun forekommet en enkelt gang tidligere, og det er mange år siden.

Heldigvis for DTC blev sabotagen opdaget i tide, og der blev som planlagt en afdeling af mesterskabet.

Her vandt den tilbagevendte Dennis Lind finaleheatet foran den førende i mesterskabet Kasper H. Jensen og den forsvarende mester Lasse Sørensen.

Se også: Kæmpe stjerne stopper: - Min tid på landsholdet var ikke altid nem

Se også: Dansk motorløb udsat for grov sabotage: - Vi er ude over drengestreger

Se også: Kevin vurderer Københavns chancer: - Ser bedre ud end folk tror

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere