Annonce:
Annonce:

Så bliver det ikke mærkeligere: Dansk Le Mans-håb skal køre mod sig selv

Dansk motorsports nye Christensen - der hedder Michael til fornavn - skal på dobbeltarbejde i USA, hvor han skal køre to forskellige biler i samme løb

Michael K. Christensen skal til USA og køre med i to biler
Michael K. Christensen skal til USA og køre med i to biler
Annonce:
Følg Motorsport

Den danske Porsche-kører Michael K. Christensen skal i næste weekend køre mod sig selv.

Selv om danskeren sammen med Østrigs Richard Lietz fik en strålende start på Silverstone på VM-serien med en 2. plads, er den nye Christensen, der staves med Ch, hevet af Le Mans-forprøven og sendt på dobbeltarbejde i Californien.

Næste søndag skal den 24 årige racerkører køre to Porscher på Laguna Seca nær Monterey, hvor han skal starte den ene af to startende Porsche og køre den anden i mål.

Han skal danne makkerpar med både franskmanden Patrick Pilet og tyskeren Jörg Bergmeister, hvilket er muligt i Guds eget land. 

Dansk motorsport-premiere endte i kaos

Annonce:

Blandt konkurrenterne er den førende Corvette i GTE Le Mans-klassen i United Sports Car Championship med Jan Magnussen, som Michael K. Christensen også kørte mod i sidste sæson, hvor Porsche havde den unge dansker udstationeret i USA.

- Så jeg kan slutte både som nr. 1 og som nr. 2. Jeg kan komme til at køre mod mig selv, siger Michael K. Christensen, der er pillet ud af næste lørdags Le Mans-generalprøven på Spa i Belgien, fordi to af dem, som normalt bemander Porsche-bilerne i USA, er i Belgien for at køre den tredje Porsche i den store LMP1-klasse sammen med den tyske Formel 1-kører, Nico Hülkenberg.

- Jeg er ansat og må gøre, hvad jeg får besked på. Det vil koste for mit vedkommende i VM, men Porsche går mest op i, om Porsche kan vinde mærkeklassen.

Magnussen-succes: Fart på far

- Så har man vurderet, at jeg gør mest gavn ved at smutte tilbage til USA, siger Michael K. Christensen, som allerede har forberedt sig til 24 timers løbet på Le Mans.

Annonce:

I sidste uge gennemførte han en 30 timers test på den sydfranske bane Paul Ricard, så han er køreklar til årets 24 timers løb, hvor GTE-klassen kan blive en dansk affære med bl. a. Jan Magnussen, Marco Sørensen, Christoffer Nygaard og Nicki Thiim til start i klassen.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: