Så voldsomt er Kevins nye fartmonster

Ekstra Bladet har kigget nærmere på den Porsche 919 Hybrid, som Kevin Magnussen skal teste i Barcelona

Porsche 919 Hybrid i en sen nattetime under årets Le Mans. Hør mere om Kevins test her.

Det er lidt svært at sige med stor sikkerhed, hvad en Le Mans-racer er i stand til sammenlignet med en Formel 1-racer. Det kommer an på, hvad den sættes op til, hvilke begrænsninger, den er blevet pålagt, hvilken bane, der køres på, og mange andre ting.

En Formel-racer kører eksempelvis rundt med en øvre grænse på 15.000 omdrejninger per minut, men typisk højst 12.000, selvom motoren er bygget til at klare mere og altså yde mere.

Men vi har alligevel forsøgt at sætte den Le Mans-racer, Kevin Magnussen skal teste 10.-11. november i Barcelona, op mod den McLaren-racer, danskeren var nede at sidde i en enkelt gang i 2015, men som Jenson Button og Fernando Alonso ellers har kørt rundt i hele året.

Den vindende Le Mans-bil under årets løb. (Foto: AP)
Den vindende Le Mans-bil under årets løb. (Foto: AP)

Porsche 919 Hybrid
Første udgave: 2014
Udviklingspersonale: 230 mand, deraf 150 ingeniører
Længde: 4,65 meter
Højde: 1,05 meter
Bredde: 1,9 meter
Vægt uden kører og brændstof: 870 kg
Materialer: Kulfiber og aluminium
Motor: Porsche 2,0 liter V4 Turbo
Hestekræfter: over 500
To elektriske hybridmotorer: Over 400 hestekræfter
Sammenlagt: Op mod 1000 hestekræfter
Gear: 7
Kraftoverførsel: Forhjulstrukket, men trækker på alle fire hjul via KERS
Tophastighed: 340,2 km/t under Le Mans i 2015
Gennemsnitshastighed i Le Mans: 224,2 km/t
0-100 km/t: 2 sekunder
0-200 km/t: 4,5 sekunder
Brændstofforbrug i Le Mans: 2,83 kilometer på literen
Antal gearskift i Le Mans: 25293

 

Fernando Alonso i McLarens 2015-racer, der har haft svært med at følge med i sæsonen. (Foto: AP)
Fernando Alonso i McLarens 2015-racer, der har haft svært med at følge med i sæsonen. (Foto: AP)

McLaren MP-30
Udviklet: 2014/15
Længde: 5,0 meter
Højde: 0,95 meter
Bredde: 1,8 meter
Vægt uden kører: 630 kg
Materiale: Kulfiber
Motor: Honda 1,6 liter V6 turbo
Hestekræfter: 600
Elektrisk hybridmotor: 160 hestekræfter
Sammenlagt: 760 hestekræfter
Gear: 8
Tophastighed: 343 km/t på Monza i 2015
0-100 km/t: Knap 3 sekunder

Se også: Porsche-sædet: Det bliver Kevin frem for Montoya

37 kommentarer
Vis kommentarer