Se navne på Tom K's gæster fra Hollywood

Den ni-dobbelte Le Mans-vinder får besøg af de største navne

Tom Kristensen får gæster på besøg fra Hollywood til 24 timers løbet. Foto: Jan Sommer
Tom Kristensen får gæster på besøg fra Hollywood til 24 timers løbet. Foto: Jan Sommer

LE MANS (Ekstra Bladet): Kun de lange kjoler savnes. Ellers ligner det den røde løber fra sidste måneds filmfestival i Cannes.

Den ni-dobbelte Le Mans-vinder fra Hobro, Tom Kristensen kan se frem til at få travlt med at være vært, når Hollywood i weekenden vil indtage verdens største 24-timers-løb som i de gode gamle dage, hvor fortidens helte som f. eks. Paul Newman (Det handler om penge), Steve McQueen (Bullit, Papillon) på forskellig vis gæstede løbet.

Bortset fra løbets officielle starter, Brad Pitt er navnene på de andre Hollywood-navne blevet holdt hemmelige.

Nu er det på diverse sociale medier sluppet ud, at den amerikanske superstjerne vil få selskab af briten Jason Statham (Fast & Furious, Transporter osv), canadieren Keanu Reeves (Matrix-trialogien), og kineseren Jackie Chan (Kung Fu-helten).

'Hjernekirugen fra Grey's hvide verden', Patrick Dempsey, som i fjor blev 3'er i GTE Am-klassen, er i forvejen i Le Mans som medejer af Michael Christensens nye Dempsey-Proton-team.

Selv om Brad Pitt og Jason Statham bl. a. har spillet sammen i filmen, Snatch, er det den foreløbige plan, at heltene fra filmens verden i selskab med Tom Kristensen skal vises rundt enkeltvis og besøge, hvad der er værd at se.

Hvis der ellers er fri bane, kan Kongen af Le Mans også byde gæsterne på en omgang på den godt 14 km lange bane.

Porsche indkaldte sammen med Aston Martin til et krisemøde torsdag med det formål at skabe et mere jævnbyrdigt løb. Under træningen til Le Mans har Ford og Ferrari kørt ca. 5 sekunder hurtigere på en omgang. (Foto: Jan Sommer) Motorsport Le Mans-oprør gav pote: Stikker kæp i hjulet på Ford og Ferrari

Motorsport Derfor lader 'Big-Mag' og co. andre om at råbe op