Kevin Magnussen er færdig med Haas.
Danskeren blev fravalgt til denne sæson i Formel 1-teamet, hvor han ellers havde kørt i fire sæsoner, og da Haas' teamchef, Günther Steiner, for nyligt antydede, at Magnussen måske kunne vende tilbage på gæstevisit, hvis coronavirus gjorde de nye kørere, Mick Schumacher og Nikita Mazepin ukampdygtige, afslog han.
Alligevel er der fortsat god kontakt mellem de to, Magnussen og Steiner.
Det slog danskerens nye makker i den amerikanske IMSA-serie, hollandske Renger van der Zande, fast, da han gæstede podcasten Paddockpraat i det hollandske Formule 1 Magazine.
Her talte han nemlig om en episode efter 24 timersløbet i Daytona, hvor de to sammen med Scott Dixon lå til en topplacering i Chip Ganassi-Cadillacen, inden en punktering kort før slut sendte dem ned på en femteplads.
- Jeg fik noget at spise med Kevin på en restaurant. Og så begyndte Günter at sende ham WhatsApp hele tiden. Det var bare sjov - på en sjov måde.
- Det var, 'Nå, Kevin, jeg så, at du blev slået af ham og ham'. Og så med en fremstrakt langemand. Så måtte vi alle tage et billede med en finger og sende den anden vej.
Men hvis man har set ham på tv eller på Netflix-dokumentaren 'Drive to Survive', så er det bare sådan, han er. Han fjoller bare rundt hele dagen, siger Renger van der Zande.
Han, Kevin Magnussen og Scott Dixon skal i aktion igen i Cadillac nummer 01 om en måneds tid i 12-timersløbet på Sebring. Det bliver kørt 20. marts.
Voldsom millionregning efter Ståle-fyring
To år efter ballade: Brøndby-fans risikerer fængsel