Smidt af holdet efter racisme for åben skærm

Red Bull har suspenderet juniorkøreren Juri Vips, efter at han udtrykte sig racistisk online, da han spillede computer. Han har siden undskyldt

Juri Vips beklager sin sprogbrug. Foto: Jan Sommer
Juri Vips beklager sin sprogbrug. Foto: Jan Sommer
Følg Motorsport

Ups.

Her kommer et eksempel på, at man skal huske at tænke, før man taler.

Juri Vips, der til daglig er en del af Red Bulls reservehold, går en særdeles uvis fremtid i møde.

Den 21-årige ester blev taget på fersk gerning i at råbe 'Åh nej, fuck den neger', da han spillede computerspillet Call of Duty og tilmed streamede strabadserne ud til sine følgere på streamingtjenesten Twitch.

Videoer af episoden figurerer nu på de sociale medier, og Red Bull har da også taget en benhård konsekvens uden tøven.

'Red Bull Racing har suspenderet juniorkører Juri Vips fra alle hans opgaver med holdet med øjeblikkelig virkning, og en fuld undersøgelse af forløbet følger. Som organisation fordømmer vi diskrimination og fører en nultolerance-politik mod racistisk sprogbrug eller adfærd', skriver de på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Vips var ret hurtigt klar over, at den var helt gal, og han måtte også krybe til korset og sende en undskyldning ud til sine små 100.000 følgere på Instagram.

'Jeg vil gerne undskylde for min stødende sprogbrug, som jeg brugte under en livestream tidligere i dag (tirsdag, red.). Det er uacceptabelt og repræsenterer ikke de værdier, jeg har. Jeg fortryder det dybt, og jeg ønsker at bidrage til undersøgelsen', lyder det.

I 2021 blev Juri Vips nummer seks i Formel 2 for Hitech-holdet.

Han fik Formel 2-debut i 2020.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: Debriefing fra Montréal: Haas går all-in

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind