264 dræbt i dødsløbet: Derfor deltog Danmarks bedste

Derfor skal alle motorcykel-kørere til Isle of Man, selv om døden kører med, og dødstallet efter weekenden er oppe på 264

Hverken før  eller nu er der gjort særlig meget for sikkerheden. Her er mellemkrigstidens store navn, Stanley Woods, på vej mod en af 10 sejre (Foto: AP)
Hverken før eller nu er der gjort særlig meget for sikkerheden. Her er mellemkrigstidens store navn, Stanley Woods, på vej mod en af 10 sejre (Foto: AP)

- Jeg kørte ikke med, fordi jeg havde et 'dødsønske', men fordi det er det mest ultimative for en motorcykelkører. Du kan sagtens sammenligne Isle of Man med at bestige Mount Everest. Det er der heller ingen, der kunne finde på at forbyde.

Danmarks bedste motorcykelkører, Robbin Harms sagde ikke nej, da han som en af få danske kørere sidste år fik et 'wild card' til to vilde motorcykeluger på øen i Det Irske Hav.

Det er her, at døden altid har kørt med.

En konstant regn betød, at Robbin Harms ikke fik kørt så mange omgange, som han havde drømt om, men han blev bedste 'rookie' i løbet på 60 km på en bjergrig bane omgivet af bl.a. huse, lygtepæle, kantsten, stendiger, som tilbagelægges med en gennemsnitsfart på over 200 km i timen.

Det er en bane, hvor du er heldig, hvis der ligger en halmballe ved en lygtepæl eller et klippestykke.

Banen er opkaldt efter øens højeste punkt, Snaefell, på 621 meter. Geografien bevirker, at vejret kan være meget forskelligt på bare en omgang, som det også kendes fra Le Mans og Nordscheife (Den gamle Nürburgring).

Løbsdistancen, som svarer til at køre fra København til Hornbæk for at bade, klares på lidt over 17 minutter.

Med to dræbte motorcykelkørere allerede i den første weekend er det samlede dødstal siden 1911 nået op på 264, så antallet af døde motorcykelkørere er begyndt at nærme sig de 280 bjergbestigere, som ifølge den seneste optælling er døde i bestræbelserne på at nå toppen af verdens højeste bjerg.

- Når du ringer og spørger mig, forstår du slet ikke 'ånden' i Isle of Man. Der er blandt briterne en andet forståelse og kultur for løbet, og der står respekt om dig som person, hvis du kan gennemføre, fortæller Robbin Harms.

Se også: Motorsporten i chok: To racerkørere dræbt på banen

Snurrer ned i nosserne

- Løbet er det fedeste af alle, og det snurrer helt ned i nosserne, når du har kørt din første omgang. Jeg var 'nødt' til at prøve at køre Isle of Man, da jeg fik chancen.

- Det er efter min opfattelse ikke så farligt. Det er faktisk lidt af et 'kællingeløb', men der er for mange med 'friværdi og motorcykel', som tror, at de kan køre motorcykel, og det er dem, som det kan gå galt for.

- Da en omgang er godt 15 km, kan du sagtens nå at blive 'fartblind' og glemme et af de over 200 sving, som du skal holde styr på, siger Robbin Harms, der efter et liv med gashåndtaget i bund har valgt at trappe ned for karrieren og at bruge mere tid på sin motorcykelforretning i Hillerød.

Derfor sagde han pænt nej tak til at deltage i den årlige pilgrimstur til løbene på Isle of Man, der kan samle over 40.000 tilskuere.

Det krævede bl. a. at køre med i tre 'forløb', som er en slags eksamen.

Med i arrangementet på den selvstyrende ø med en guvernør, som ligger ud for Liverpool med næsten samme afstand til England, Skotland, Irland og Wales, er også det lokale turistbureau.

Da Ekstra Bladet besøgte løbet midt i 80'erne, desværre en regnvejrsdag, forklarede en repræsentant for turistbureauet, hvordan løbet i sin tid opstod som en protest mod fartgrænserne for motorcyklerne alle andre steder på de britiske øer.

- Det er ikke et løb, som du bare kan tage over at vinde. Der er 8-10 specialister, som kører for at vinde. Resten er med for at gennemføre, siger Robbin Harms.

Sådan var det ikke tidligere, hvor Isle of Man var med i VM-serierne, så listen over vindere tæller ud over nuværende stjerner som John McGuinness og Michael Dunlop (fætter til løbets største navn, Joey Dunlop, som døde i et VM-løb i Tallinn, Estland i 2000) også Formel 1-kører, Mike Hailwood, Storbritannien og verdens bedste motorcykelkører, Giacono Agostini, Italien,

Så sent som sidste år blev Joey Dunlop kåret til Nordirlands mest populære sportsmand igennem tiderne, lige som der er lavet en spillefilm om ham og resten af Dunlop-familien, der fortæller historien om  arbejdersønnen, der ud over 26 sejre på Isle of Man også 5 gange nåede at blive verdensmester.

Selv om var brand på tilskuerpladserne blev løbet kørt videre for ikke at få flygtende tilskuere ud på landevejene, for at undgå, at de blokerede for redningskøretøjerne (Foto: AP) Sport og Spil Le Mans: Ulykken som aldrig bliver glemt

1 af 3 To af motorsportens største navne, Valentino Rossi og Giacomo Agostini kørte for et par år siden en demonstrations-omgang på den legendariske bane. (Foto: AP)
2 af 3 Danmarks bedste motorcykelkører, Robbin Harms kunne ikke sige nej, da han fik et wild card til at køre Isle of Man (Foto: racingnews)
3 af 3 Hverken før eller nu er der gjort særlig meget for sikkerheden. Her er mellemkrigstidens store navn, Stanley Woods, på vej mod en af 10 sejre (Foto: AP)
8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere