Åben krig: Speedway-stjerner fastholder boykot

Den samlede danske speedway-elite nægter fortsat at køre GP-kval i protest mod wildcard til konkurrent

Michael Jepsen Jensens wildcard er blevet en bombe under den danske afdeling af GP-kvalen. (Foto: Jarek Pabijan)
Michael Jepsen Jensens wildcard er blevet en bombe under den danske afdeling af GP-kvalen. (Foto: Jarek Pabijan)

Der er ikke noget at sige til, hvis de sveder en anelse i håndfladerne i Esbjerg Motorsport.

Vestjyderne er værter for den danske afdeling af Grand Prix-kvalen, hvor 16 mand kører om fem pladser i kval-serien til næste sæsons Grand Prix'er.

Se også: Nervekrig truer dansk speedway

Eller, der var egentlig seks pladser. Men så valgte formanden for Speedway Kommissionen under Danmarks Motor Union, Stefan Kristjansson, at give et wildcard til Michael Jepsen Jensen, fordi han samme dag er forpligtet til at køre i den polske liga.

Men den beslutning vil resten af feltet ikke finde sig i.

Samtlige deltagere i løbet stod som medunderskrivere på et brev til Dansk Motor Union, hvor de slet og ret meddelte, at de ikke stiller til start i Esbjerg med mindre, at alle mand har samme vilkår.

Det brev betød, at DMU-toppen brugte mandag aften på sene hastemøder, inden man svarede igen tirsdag med beskeden om, at wildcardet står ved magt, men at man er villig til at diskutere reglerne efter sæsonen.

Men det er slet ikke nok til at berolige det utilfredse felt.

Onsdag morgen har samtlige kørere - fraset Kenneth Hansen - nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor de gentager, at der ikke bliver kørt topspeedway på Granly Arena, hvis Jepsen Jensen beholder sit wildcard.

Se også: Speedway-krig truer: Afviser kørernes protest

- Vi mener stadig, at det skal afgøres på banen, hvem der får lov at køre sine chancer internationalt og ønsker stadig, at alle, der ønsker at køre sin SGP/SEC chance, kommer og kører i Esbjerg, så vi på en sportslig måde kan finde de bedste repræsentanter for dansk speedway, lyder det i kørernes udmelding, der fortsætter:

- Derfor er konklusionen, at hvis der ikke findes en løsning på dette problem, fastholder vi vores tidligere melding om, at vi under disse forhold ikke ønsker at tage del i SGP/SEC kvalen i Esbjerg den 15. April 2016.

- Vi håber naturligvis, at der kommer en løsning på problemet til gavn for Dansk Speedway, os som aktive, de mange fans som gerne vil se et spændende løb samt ikke mindst Esbjerg Motorsport som har lagt et kæmpe arbejde i forhold til at arrangere løb.

I DMU er formand Jørgen Bitsch ærgerlig over kørernes holdning.

- Ja, jeg er både ærgerlig og overrasket. Det sætter os foran nogle større udfordringer, for hvis vi afløser løbet, hvad så dagen efter?, spørger han og fortsætter:

- Vi er jo bundet op på reglementet, og derfor kan vi heller ikke bare omstøde beslutningen om wildcardet. Det kræver to ugers varsel, og den frist er overskredet. Jeg har også svært ved at se, at vi kan rykke løbet. Kørerne har jo nogle meget stramme kalendere, og vi kommer også meget tæt på resten af kvalen, hvis vi rykker datoen, siger Jørgen Bitsch, der nu håber, at parterne kan mødes udenfor pressens søgelys.

- Vi sender et brev til kørerne i aften, hvor vi indkalder til et møde i morgen aften, forklarer DMU-formanden.

Konsekvenserne af en boykot kan være helt uoverskuelige for dansk speedway.

Se også: Oprøret ulmer! Speedway-stjerner truer med boykot

En ting er, at DMU formentlig kan sanktionere kørere, der deltager i boykot ved at indrage eksempelvis licenser og starttilladelser. Noget andet er, at en boykot i sidste ende kan betyde, at Danmark ikke får kørere med i GP-kvalen.

Sagen har allerede kostet landstræner Anders Secher jobbet.

Han sagde i første omgang nej til at give Michael Jepsen Jensen wildcardet, og sagde efterfølgende op og beskyldte Kristjansson for at have løjet i forløbet.

Se også: Landstræner smækker med døren: Du lyver mig op i ansigtet

Se også: Dansk landstræner siger op efter strid

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere