Speedway-stjerne undskylder druktur

Kontroversiel speedwaystjerne røg sig skæv og flygtede fra politiet. Nu siger han undskyld

Darcy Ward (th) har sagt undskyld for sine seneste eskapader. (Foto: sportxpress)
Darcy Ward (th) har sagt undskyld for sine seneste eskapader. (Foto: sportxpress)

Darcy Ward er i sandhed en mand, der deler vandene i speedway-kredse.

Den unge australier er dobbelt U21-verdensmester og uden tvivl et af sportens allerstørste talenter, hvilket også er blevet belønnet med et wildcard til den kommende Grand Prix-sæson.

Men Ward er også lidt af en skidt knægt, der flere gange har ramt overskrifterne af de forkerte årsager, som da han sidste år var hovedperson i en grim voldtægtssag, hvor han dog endte med at blive frikendt på grund af manglende beviser.

Og nu er der igen fokus på supertalentet efter, at det er kommet frem, at han i december forsøgte at flygte fra politiet i fuld og skæv tilstand under vinterferien hjemme i Australien.

Se også: Skæv og fuld speedway-stjerne flygtede fra politiet

Den sag har udover bøden på 5.500 dollar og en frakendelse af kørekortet givet yderlige ridser i den i forvejen ramponerede lak.

Så nu har han valgt at udsende en uforbeholden undskyldning.

- Først og fremmest ønsker jeg at sige et dybfølt undskyld og give mine fans og andre en forklaring på den skuffelse, jeg har forvoldt - og for den manglende tillid til mig, som er opstået. Jeg vil gøre alt for at vinde den tillid tilbage, skriver Darcy Ward i en pressemeddelelse.

- Siden det skete, har jeg taget skridt til at komme tilbage på sporet. Det var en engangs-forteelse. Det folk læser om mig er forkert. Jeg tager ikke stoffer! Jeg begik en fejl!, skriver han, inden han i detaljer forklarer, hvad der egentlig skete 29. december.

Se også: Speedway-stjerne indlagt efter tørre tæsk

- Jeg havde ikke nogen stoffer i min varetægt, og jeg blev ikke sigtet for det. Det var mig, der overfor politiet erkendte, at jeg havde røget på en joint tidligere på aftenen. Jeg beder alle om at acceptere min undskyldning og forstå, at det var noget, der kun vil ske en gang.

- Jeg gik i panik, da jeg så dem, og kørte ned mod huset. Da politiet kom, tøvede jeg ikke med at samarbejde. I forhold til marihuana-sigtelsen, så er det noget, jeg kun har gjort den aften. Jeg er skuffet over mig selv, men jeg må videre, og jeg håber, at vi kan gøre det sammen, skriver Darcy Ward.

Sagen gør det næppe lettere at få det britiske visum, der er en nødvendighed, hvis han vil køre i den engelske Elite League i denne sæson.

Se også: Speedway-stjerne misbrugte teenager med flaske

Og hvis han gør, så skal han tage tyren ved hornene, lyder det fra chefen i Poole Pirates, Matt Ford.

- Jeg vil kraftigt anbefale, at han tager kontakt til Tony Adams Sporting Chance Clinic, der kan hjælpe folk i Darcys situation. Ingen kan støtte, hvad han har gjort, og jo hurtigere, han får professionel hjæl, jo bedre, siger Ford.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere