Sæsonpremieren på Grand Prix-serien i speedway blev en noget skuffende forestilling for veteran-duoen Bjarne Pedersen og Hans Andersen.
Begge gjorde comeback i det fine selskab, men hverken Pedersen eller Andersen formåede at køre sig i semifinalerne.
Nu er de tilbage i Europa, og torsdag aften viste begge, at de ikke har glemt, hvordan man kører point ind på slaggerne, da de tørnede sammen i den engelske liga, Elite League.
Det opgør slap Swindon og Hans Andersen bedst fra med en 49-43 sejr over Bjarne Pedersen og Birmingham.
Andersen scorede 12 point i fem starter for vinderne, der også nød godt af Peter Kildemands ni point.
Hos Birmingham var Bjarne Pedersen den altoverskyggende profil med 17(+1) point.
- Der var tryk på den i pitten i aften, da vi havde et ekstra heat pga R/R (riders replacement - red.) for Sebastian Ulamek, men jeg synes, at min mekaniker, Pawel, og jeg havde godt styr på set uppet hele aftenen, og det gjorde, at vi både lavede gode starter og havde farten, siger Bjarne Pedersen i en pressemeddelelse.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.