PARKEN (ekstrabladet.dk): Polske Tomasz Gollob er tilbage på speedway-tronen. Den forsvarende verdensmester vandt Grand Prixet i Parken, og da Greg Hancock sluttede på fjerdepladsen i finale-heatet og dermed ikke fik point, så overhaler polakken den sympatiske amerikaner.
Det blev langt fra nogen dansk jubelaften.
For første gang nogensinde var der ingen danskere ved startsnoren i finalen. Nicki Pedersen blev udelukket i to af sine starter, men kneb sig alligvel til semifinalen. Her blev en fjerdeplads endestationen.
Kenneth Bjerre måtte endnu en gang konstatere, at resultaterne pt. ikke følger ambitionerne. Seks point og i omklædningsrummet.
Der var krudt i den 16-årige debutant Mikkel B. Jensen, der overraskede ved at hente to point.
Det var godt nok en foræring, da Janusz Kolodziejs motor satte ud i startøjeblikket, men da nerverne havde lagt sig to heat senere kørte den unge dansker fra svenske og Antonio Lindbäck.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.