Polsk speedway-veteran går på GP-pension

Den tidligere verdensmester Tomasz Gollob har kørt sit sidste speedway-Grand Prix

Tomasz Gollob indstiller GP-karrieren. (Foto: AP)
Tomasz Gollob indstiller GP-karrieren. (Foto: AP)

Rygterne har ulmet længe, og nu skulle den være god nok.

Efter 19 sæsoner som stjerne i Grand Prix-serien i speedway, 162 GP'er, 22 finalesejre og ikke mindst en enkelt VM-titel kører polske Tomasz Gollob GP-cyklen i garage.

Se også: GP-bagmænd redder svensk speedway

Han havde ellers i første omgang takket ja til et wild card til endnu en tur med verdenseliten, men den beslutning har han altså fortrudt efterfølgende.

Se også: Nicki jubler: Fremtiden er sikret

- Tomasz har været fantastisk for Grand Prix-serien og vil utvivlsomt blive husket som en af de mest spændende og talentfulde kørere i seriens historie. Det var inspirerende, da han vandt VM som 39-årig i 2010. tomasz opgav aldrig sin drøm og til sidst høstede han frugterne. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Paul Bellamy, der er 'managing director' hos GP-arrangøreren BSI.

Se også: Stolt Iversen: Lige før underlæben dirrede

Tomasz Gollob vandt det allerførste Grand Prix i polske Wroclaw i 1995. Det sidste sluttede mindre sjovt, da han blandt andet beskadigede flere nakkehvirvler i et alvorligt styrt på Friends Arena i Stockholm.

Hans plads overtages af engelske Chris Harris, der gør comeback efter et års fravær, og dermed fordobler det britiske kontinget, hvor den anden halvdel udgøres af den regerende verdensmester Tai Woffinden.

1 af 2 Grimt så det ud, da Tomasz Gollobs GP-karriere sluttede med et uhyggeligt styrt i Stockholm. (Foto: AP)
2 af 2 Tomasz Gollob indstiller GP-karrieren. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer