Nicki i ordkrig med verdensmester

Der er iskold luft mellem Nicki Pedersen og den regerende speedway-verdensmester Tai Woffinden

Kimen til den dårlige stemning mellem Nicki Pedersen og Tai Woffinden blev lagt sidste år på Ullevi i Gøteborg, hvor briten forårsagede et voldsomt styrt, der kostede begge kørere brækkede knogler. (Foto: AP)
Kimen til den dårlige stemning mellem Nicki Pedersen og Tai Woffinden blev lagt sidste år på Ullevi i Gøteborg, hvor briten forårsagede et voldsomt styrt, der kostede begge kørere brækkede knogler. (Foto: AP)

I begyndelsen af karrieren var australske Jason Crump og danske Hans Andersen de helt store rivaler for Nicki Pedersen.

Siden er Crump stoppet, mens Andersen er gledet ud i GP-mørket. Til gengæld er Pedersen i øjeblikket alt andet end gode venner med den regerende speedway-verdensmester Tai Woffinden.

I sidste sæson var de to involveret i flere styrt i løbet af VM-sæsonen. Styrt, der kostede danskeren en brækket hånd, mens briten brækkede kravebenet.

Se også: Debutant tog røven på Nicki i VM-premiere

Op til lørdagens sæsonpremiere på New Zealand, hvor Nicki Pedersen kørte sig til en foreløbig førsteplads i VM-stillingen, har Woffinden ikke forspildt chancen for at lange ud efter Nicki Pedersen, der er blevet beskyldt for at køre urimelig hårdt og beskidt.

En kritik, den tredobbelte verdensmester ikke vil have siddende på sig.

Se også: Debutant tog røven på Nicki i VM-premiere

- Der er en kører med nummer et på ryggen, der bliver ved med at sige, at jeg er en hård og beskidt kører. Han bliver ved med at sige, at jeg ikke giver plads og kører folk i hegnet. Den fyr brækkede min hånd to gange sidste år, det har jeg ikke brokket mig over. Jeg kører hårdt, og jeg kører for VM-titlen, men jeg kører ikke nogen af med vilje, lyder det fra en irriteret Pedersen.

- Jeg kører hårdt lige til grænsen og jeg har erfaringen. Lige meget, hvad folk siger og skriver, så gør det mig bare stærkere. Men hvis det skal være rimeligt, så skal man også kigge på nogle af de nye i Grand Prix-serien. Se, hvor hårdt de kørte sidste år. Der er tilsyneladende ikke nogen, der gør noget ved den generation, siger Nicki Pedersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer